Annonce
Udland

To anholdt efter muligt våbenfund i tog på Malmø-station

Politiets bombeeksperter blev tirsdag eftermiddag tilkaldt til hovedbanegården i Malmø, efter at svenske toldere havde fundet en ung mand i et tog fra Danmark med et muligt våben. Her ses politiet under en anden aktion ved Malmøs hovedbanegård i juni. (Arkivfoto) Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix

Svenske toldere fik mistanke til en ung mand, som kan have haft et skydevåben med sig i et tog fra Danmark.

Svenske toldere har fundet en mistænkelig genstand på et tog i Malmø. Det førte til, at politiets bombeeksperter blev tilkaldt tirsdag eftermiddag.

To personer er anholdt og er mistænkt for overtrædelse af våbenloven og for at forberede en handling, der kan forvolde fare for andre.

Tolderne fik mistanke til en ung mand, der ankom til Malmø på et tog fra Danmark, skriver Expressen.

- Vi fandt en person i toget, som havde et muligt skydevåben, siger Ann-Sofie Hansson, der er vagthavende ved tolden i Malmø, til netavisen.

- Ved en samtale opstod der mistanke om hans rejse og forehavende. Man foretog en visitation og fandt en våbenlignende genstand i hans bagage. Han blev anholdt for våbensmugling i første omgang, tilføjer hun.

Politiet blev tilkaldt og anholdt den 18-årige mand. Bombeeksperterne har taget den mistænkelige genstand med sig. Politiet vil ikke umiddelbart oplyse, hvad det er.

- Jeg ved det ikke på nuværende tidspunkt, men vi begynder at få en idé om, hvad det er, siger Malmø-politiets talsmand, Filip Annas.

En anden mand på 25 år, som menes at have noget med sagen at gøre, er anholdt et andet sted, oplyser talsmanden.

Den svenske efterretningstjeneste Säpo er ikke umiddelbart inddraget i sagen, skriver Expressen.

Det er ikke oplyst, hvor den mand, der blev anholdt i toget fra Danmark, havde indledt sin rejse.

Politiet befandt sig på hovedbanegården i Malmø fra omkring klokken 14 til 17.

Anholdelsen på stationen skabte ikke forstyrrelser i togtrafikken, skriver Expressen.

Artikel på expressen.se
  • SWEDEN-POLICE-SHOOTING
    Politiets bombeeksperter blev tirsdag eftermiddag tilkaldt til hovedbanegården i Malmø, efter at svenske toldere havde fundet en ung mand i et tog fra Danmark med et muligt våben. Her ses politiet under en anden aktion ved Malmøs hovedbanegård i juni. (Arkivfoto) Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld