Annonce
Udland

To blinde passagerer styrter i døden fra fly mod New York

To mænd, der havde skjult sig i hjulrummet på et fly i Ecuador, faldt ud og blev dræbt, da maskinen lettede.

To blinde passagerer mistede livet, da de mandag faldt ud af et fly, som lige var lettet fra byen Guayaquil i Ecuador.

De to mænd havde tilsyneladende forsøgt at gemme sig i flyets hjulrum, skriver avisen El Universo mandag.

Netop som flyet var på vej i luften, faldt de to ud på startbanen.

- To personer var kommet ind i hjulrummet, og da flyet lettede, blev de enten kastet ud af landingsstellet, eller også blev de bange (og hoppede ud, red.), siger en myndighedsperson til et lokalt medie ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efterfølgende blev trafikken i lufthavnen indstillet i halvanden time, mens de to lig blev fjernet, oplyser luftfartsmyndighederne i Ecuador.

Flyet fra luftfartsselskabet Latam var på vej mod New York. Maskinen blev beordret tilbage til Guayaquil for at blive undersøgt, skriver AFP.

Latam beklager i en udtalelse den tragiske hændelse og udtrykker medfølelse med ofrene.

- Vi samarbejder med myndighederne om at fastslå årsagen til ulykken, siger Latams direktør, Manuel van Oordt.

Tilsvarende hændelser er set før og oftest med dødelig udgang.

I 2015 blev der på en bygning i London fundet et lig af en mand. Efter alt at dømme var han faldet ud af hjulrummet på et British Airways-fly, kort før det skulle lande.

Chancerne for at overleve i landingsstellet er små på grund af den voldsomme kulde på minus 30-40 grader samt den ringe iltforsyning i over ti kilometers højde.

I 2015 overlevede en indonesisk mand dog en fire timer lang flyvetur i landingsstellet på et Boeing-fly.

Femten år tidligere lykkedes det endnu mere mirakuløst en mand at overleve en næsten otte timer lang flyvetur fra stillehavsøen Papeete til Los Angeles på samme måde.

Manden blev fundet af en flymekaniker og straks bragt på hospitalet.Hans kropstemperatur var ved ankomsten til hospitalet nede på 29 grader, hvad der i sig selv regnes for dødeligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne