Annonce
Udland

Trump-rådgivere: Trudeau har dolket USA i ryggen

Justin Trudeau (t.h.) sammen med USA's præsident, Donald Trump, på weekendens G7-topmøde i Canada - inden den gode stemning ændrede sig. Foto: Christinne Muschi/Reuters

Canadas premierminister får skarp kritik af Trumps toprådgivere, efter at Trump trak sig fra G7-erklæring.

Tonen er usædvanligt bitter dagen efter, at den amerikanske præsident, Donald Trump, trak sin opbakning til G7-topmødets fælleserklæring tilbage.

Amerikanske toprådgivere taler om "en særlig plads i helvede" for Canadas premierminister, Justin Trudeau, som ifølge Trump og hans medarbejdere er årsag til miseren.

- Han har virkelig stukket en kniv i ryggen på os, siger Trumps økonomiske toprådgiver, Larry Kudlow, til tv-stationen CNN.

Trumps handelsrådgiver, Peter Navarro, retter en lige så krads kritik mod lederen i USA's naboland mod nord.

- Der er en særlig plads i helvede for enhver leder, som med dårlige hensigter indgår i diplomati med præsident Donald J. Trump og derpå forsøger at dolke ham i ryggen på ham på vej ud ad døren, siger Navarro i tv-udsendelsen "Fox News Sunday".

- Det er, hvad svage og uærlige Justin Trudeau gjorde, tilføjer han.

Trudeau var vært for det to dage lange møde mellem lederne fra landene i G7.

Han sluttede af med en pressekonference, hvor han erklærede sig utilfreds med Trumps ekstra told på stål og aluminium, som Trump indførte fra den 1. juni, og som har skabt nervøsitet for en global handelskrig.

Han tilføjede, at Canada vil komme med et modsvar 1. juli.

I sit tweet skriver Trump, at Trudeau "optrådte så forsagt og mild under vores G7-møder, for derefter at holde en pressekonference efter at jeg rejste, hvor han sagde, at "USA's told er en form for fornærmelse", og at han "ikke vil lade sig kommandere rundt med"".

- Meget uærligt og svagt, sluttede Trump sit tweet.

Søndag kommer Trumps økonomiske toprådgiver med en antydning af, hvad der kan have forårsaget vreden i Det Hvide Hus.

Ifølge Larry Kudlow ser Trump sådan på det, at Trudeau har fået Trump til at fremstå svag inden det historiske topmøde med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Den amerikanske præsident vil ikke "lade en canadisk premierminister kommandere rundt med sig. Kim må ikke se amerikansk svaghed", siger Kudlow ifølge nyhedsbureauet AP.

Trudeau afviste natten til søndag dansk tid, at han har fremsat udtalelser, som skulle være overraskende for Trump.

- Premierministeren sagde ikke noget, han ikke har sagt før - hverken offentligt eller i private samtaler med præsidenten, hed det i en erklæring fra Trudeaus kontor.

I Berlin understreger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at EU-landene i lighed med Canada vil komme med et modsvar på Trumps ekstra told.

- Tilbagetrækningen, der skete via et tweet, er selvfølgelig nedslående og lidt deprimerende, siger Merkel i et interview med den tyske tv-station ARD.

  • Canada''s Prime Minister Justin Trudeau meets with U.S. President Donald Trump during the G7 Summit in the Charlevoix town of La Malbaie, Quebec
    Justin Trudeau (t.h.) sammen med USA's præsident, Donald Trump, på weekendens G7-topmøde i Canada - inden den gode stemning ændrede sig. Foto: Christinne Muschi/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld