Annonce
Udland

Trump trækker sin opbakning til fællesudtalelse fra G7-møde

USA kan ikke tilslutte sig en fælles udtalelse fra G7-mødet i Canada, meddeler præsident Donald Trump natten til søndag dansk tid på Twitter. Her drøfter Trump, der forlod topmødet før tid, slutkommunikéet med Canadas premierminister, Justin Trudeau, Storbritanniens Theresa May, Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel. Foto: Handout./Reuters

USA's præsident foretager kovending om støtte til G7-slutkommuniké, og giver Canadas premierminister skylden.

Få timer efter offentliggørelsen af en fælleserklæring fra G7-topmødet i Canada meddeler USA's præsident, Donald Trump, at han alligevel ikke kan støtte indholdet i slutkommunikéet.

Det skriver Trump i et tweet natten til søndag dansk tid, hvor Canadas premierminister, Justin Trudeau, desuden omtales som "uærlig og svag".

Trudeau var vært for det to dage lange møde mellem lederne fra landene i G7.

- Baseret på Justins falske udtalelser på sit pressemøde, og på grund af at Canada pålægger vores amerikanske landmænd, arbejdere og virksomheder store toldsatser, så har jeg instrueret vores handelsrepræsentanter i ikke at tilslutte sig kommunikéet, skriver Trump.

I et andet tweet skriver han, at Trudeau "optrådte så forsagt og mild under vores G7-møder, for derefter at holde en pressekonference efter jeg rejste, hvor han sagde, at "USA's told er en form for fornærmelse", og at han "ikke vil lade sig kommandere rundt med".

- Meget uærligt og svagt, slutter Trump sit tweet.

Justin Trudeau har tidligere offentligt kritiseret den told på stål og aluminium, som Trump indførte fra den 1. juni, og som har skabt nervøsitet for en global handelskrig.

Trump forlod lørdag formiddag topmødet før tid og satte kurs mod Singapore, hvor han om få dage skal møde Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Fra flyet Air Force One skrev Trump på Twitter, at han netop havde forladt Canada efter et "fremragende møde".

På pressemødet senere lørdag, som har fået Trump til at ombestemme sig, sagde Trudeau ifølge flere medier, at han fra den 1. juli vil indføre en straftold, svarende til den USA har pålagt Canada.

Inden sin afrejse havde Trump advaret de andre G7-lande mod netop den form for modforanstaltning.

Det var også på pressemødet, at Trudeau oplyste, at selv om topmødet havde været præget at uoverensstemmelser i handelsspørgsmål, så havde samtlige syv ledere underskrevet et fælles slutdokument.

Trudeau afviser natten til søndag dansk tid, at han har fremsat udtalelser, som skulle være overraskende for Donald Trump.

- Premierministeren sagde ikke noget, han ikke har sagt før - hverken offentligt eller i private samtaler med præsidenten, hedder det i en erklæring fra Trudeaus kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

  • Canada''s Prime Minister Justin Trudeau and G7 leaders discuss the joint statement in Charlevoix
    USA kan ikke tilslutte sig en fælles udtalelse fra G7-mødet i Canada, meddeler præsident Donald Trump natten til søndag dansk tid på Twitter. Her drøfter Trump, der forlod topmødet før tid, slutkommunikéet med Canadas premierminister, Justin Trudeau, Storbritanniens Theresa May, Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel. Foto: Handout./Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer