Annonce
Udland

Trump vil sende op mod 15.000 soldater til Mexico-grænsen

Christian, som er en af de tusinder af migranter fra Honduras, der vandrer i den menneskelige karavane fra Mellemamerika mod USA, holder sin etårige datter i armene, mens han går mod den mexicanske by Huixtla fra Tapachula i det sydlige Mexico. Foto: Adrees Latif/Reuters

USA's lov begrænser soldaters muligheder for at stoppe migranter. Spild af ressourcer, siger eks-grænsechef.

Op mod 15.000 soldater kan blive indsat ved USA's grænse mod Mexico. Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag.

Præsidenten vil sætte soldaterne ind mod den karavane af migranter, der bevæger sig op gennem Mexico i retning mod USA.

- Vi vil gå op til alt mellem 10 og 15.000 mand ud over grænsevagterne, ICE (en del af USA's immigrationsmyndigheder, red.) og alle andre ved grænsen, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

- Det er en farlig gruppe mennesker, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet AFP om folkene i migrantkaravanen.

Ifølge internationale medier er langt størstedelen af de omkring 4000 mennesker i karavanen fattige mennesker fra Honduras og andre lavindkomstlande i Mellemamerika.

Trumps forsøg på at stoppe de tusinder af migranter ved at sætte soldater ind ved grænsen vil muligvis ikke have den store effekt.

For loven siger, at militæret ikke må have direkte kontakt med civile og udføre opgaver såsom at stoppe migranter på amerikansk jord, forklarer Scott R. Anderson fra tænketanken Brookings Institution.

I første omgang har det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fundet frem til 5200 soldater fra den amerikanske hær, der efter planen skal sendes til USA's sydlige grænse.

Trump har gennem de seneste uger i stigende grad talt om migranter i et forsøg på at sætte indvandringen på dagsordenen op til midtvejsvalget i næste uge.

Men militæret må ikke stoppe asylansøgere, der dukker op ved grænsen for at søge beskyttelse, siger en tidligere chef for den myndighed, der styrer det amerikanske grænsepoliti, Customs and Border Protection (CBP).

- Jeg ser det som et politisk stunt, spild af militære ressourcer og spild af skatteydernes penge, siger R. Gil Kerlikowske, der stod i spidsen for CBP under en anden bølge af indvandring i 2014.

- Jeg ser det ikke som andet end leflen fra præsidentens side op til midtvejsvalget, tilføjer han.

Forsvarsminister Jim Mattis afviser kritikken.

- Vi udfører ikke stunts i dette ministerium, siger Mattis og tilføjer, at de mange soldater skal hjælpe grænsepolitiet med transport, telte, afspærringer og andre logistiske opgaver.

Tirsdag skruede Trump op for advarslerne til de tusinder af migranter, der lige nu vandrer op gennem Mexico.

- Vores militær venter på jer, skrev han på Twitter.

Han betegnede samtidig de migranter, der flygter fra vold og fattigdom i deres hjemland, som en "invasion".

Præsidenten har tidligere hævdet, at der er militante islamister blandt dem.

  • Migrant, part of caravan from Central America en route to the U.S., holds daughter while walking through Viva Mexico, Mexico
    Christian, som er en af de tusinder af migranter fra Honduras, der vandrer i den menneskelige karavane fra Mellemamerika mod USA, holder sin etårige datter i armene, mens han går mod den mexicanske by Huixtla fra Tapachula i det sydlige Mexico. Foto: Adrees Latif/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer