Annonce
Udland

Tusinder af soldater forhindrede protester i Washington

Det var først og fremmest tilhængere af Joe Biden og Kamala Harris, der var ude i gaderne i Washington D.C. for at markere indsættelsen af den nye præsident og vicepræsident onsdag. Et massivt sikkerhedsopbud forhindrede uroligheder som dem, den amerikanske hovedstad oplevede for to uger siden. Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix

Onsdagens to varslede demonstrationer var aflyst. Kun enkelte steder var der spredte protester mod Biden.

Der var ingen jublende menneskemængde, men i stedet lange rækker af metalbarrierer og maskerede soldater i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., onsdag.

Gaderne var usædvanligt tomme, da Joe Biden og Kamala Harris ved middagstid lokal tid blev taget i ed som USA's nye præsident og vicepræsident.

- Det er ærligt talt smertefuldt at se, at hele byen er lukket ned, sagde den tidligere republikanske senator Jeff Flake, da han ankom til Kongressen onsdag.

Omkring 25.000 soldater er onsdag indsat i Washington D.C. for at forhindre en gentagelse af de uroligheder, USA oplevede 6. januar.

Den dag stormede Trump-tilhængere Kongressen, som var samlet for formelt at godkende Bidens valgsejr.

- Stemningen er meget mærkelig, det er meget uamerikansk, siger 36-årige Jason Sheffield til nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjer, at den massive tilstedeværelse af politi og militær er "skræmmende" og "uetisk i forhold til frihed".

Onsdag er der foreløbig kun meldt om ganske få og meget spredte protester.

To demonstrationer, der skulle have fundet sted i Washington D.C., er aflyst, oplyser amerikanske myndigheder.

Uden for byens store togstation, Union Station, står bevæbnede soldater bag pigtrådshegn og holder vagt.

Terrorekspert Dennis Pluchinsky, der tidligere har været ansat i USA's udenrigsministerium, er overbevist om, at eventuelle protester ikke kan få lov at afbryde onsdagens begivenheder.

- Det eneste, de prøver, er at få lov at flage med deres flag og forpeste indsættelsen, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

I sin indsættelsestale udenfor kongresbygningen nævnte Joe Biden også urolighederne for to uger siden.

- Kun dage efter, at en oprørsk menneskemængde troede, at de med vold kunne kvæle folkets vilje, forhindre vores demokrati i sit arbejde og drive os væk fra denne hellige grund, skete det ikke, sagde Biden.

- Det vil aldrig ske. Ikke i dag, ikke i morgen, ikke nogensinde.

Langt de fleste amerikanere fulgte indsættelsen af Biden og Harris på tv eller sociale medier.

Normalt bliver der uddelt omkring 200.000 billetter til at overvære indsættelsen af en ny præsident.

  • Heavily Guarded Nation''s Capital Hosts Presidential Inauguration
    Det var først og fremmest tilhængere af Joe Biden og Kamala Harris, der var ude i gaderne i Washington D.C. for at markere indsættelsen af den nye præsident og vicepræsident onsdag. Et massivt sikkerhedsopbud forhindrede uroligheder som dem, den amerikanske hovedstad oplevede for to uger siden. Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland