Annonce
Udland

Tusindvis af migranter forsøgte at nå USA inden nye asylregler

Migranter krydsede torsdag floden Rio Grande i et forsøg på at nå ind i USA, inden nye asylregler trådte i kraft. Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
I timerne inden Biden-administrationens nye asylregler trådte i kræft, forsøgte migranter at nå USA.

Da torsdag blev til fredag i USA ophørte grænserestriktioner, der blev indført under coronapandemien og som har gjort det svært at komme ind i landet.

Reglen, der kaldes "Title 42", blev dog omgående erstattet af nye asylregler, der har til formål at afskrække illegale immigranter.

I timerne inden reglerne trådte i kraft, forsøgte tusindvis af migranter at krydse grænsen ved at vade gennem floder, klatre over mure og kravle over volde ind på amerikansk jord i håb om at få deres sager behandlet inden midnat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle meldte sig hos grænsevagter, mens andre forsøgte at krydse grænsen ubemærket.

I den mexicanske by Matamoros krydsede grupper floden Rio Grande i vand til hagen. Nogle bar små børn og tasker over hovedet, mens de forsøgte at komme ind i Brownsville i den amerikanske delstat Texas.

I El Paso i Texas havde hundredvis af migranter slået lejr på gader for at finde ud af, hvor de skulle gå hen, efter at de havde krydset grænsen.

Den nye regel betyder, at migranter, der ankommer til den amerikanske grænse, ikke har ret til asyl, hvis de har rejst igennem andre lande uden at søge asyl andre steder først, eller hvis de ikke har forsøgt at komme til USA på lovlig vis.

Det er dog endnu uklart, hvordan de nye asylregler kommer til at blive implementeret de kommende dage.

Lige inden "Title 42" indgav immigrationsfortalere repræsenteret af borgerorganisationen ACLU en skrivelse, hvor de anfægter de nye regler. De mener, at de nye regler er et brud på amerikanske lov og internationale aftaler.

Marsha Espinosa, der er talsperson for USA's ministerium for indenrigssikkerhed, forsvarer de nye regler og siger, at de "går efter at skabe incitament for at gøre brug af lovlige veje" i stedet for at krydse grænsen ulovligt.

Migranter, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, siger, at de havde hørt, at det ville blive sværere at komme ind i USA efter 11. maj, og de derfor havde skyndt sig for at nå det inden.

Der har i dagene op til, at "Title 42" trådte ud af kraft været op mod 10.000 migranter, der krydsede grænsen mellem USA og Mexico dagligt.

/ritzau/Reuters

  • Migrant Crossings At Southern Border Increase As Title 42 Policy Expires
    Migranter krydsede torsdag floden Rio Grande i et forsøg på at nå ind i USA, inden nye asylregler trådte i kraft. Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb