Annonce
Udland

Tyrkiet trodser USA og bomber kurdisk allieret i Syrien

Røg stiger op på den syriske side af grænsen ved Hassa nær Hatay. Tyrkiske kampfly bomber den kurdiske milits YPG. Foto: Scanpix/Bulent Kilic

Ti personer har mistet livet, efter at Tyrkiet lørdag bombede den USA-støttede kurdiske milits YPG.

Tyrkiske kampfly bombede lørdag eftermiddag den USA-støttede kurdiske milits YPG og partiet PYD i den nordlige syriske region Afrin.

Ti personer har mistet livet efter angrebet, oplyser en talsmand fra YPG.

- Syv civile blev dræbt - heriblandt et barn - og derudover blev to kvindelige soldater og en mandlig soldat dræbt, siger talsmanden Birusk Hasakeh.

Derudover er 25 personer blevet såret.

Lørdagens bombeangreb skete i åbenlys trods over for USA, der støtter YPG i kampen mod Islamisk Stat.

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, siger, at der angribes både fra luften og på jorden.

Cavusoglu siger i øvrigt til tv-stationen NTV, at Tyrkiet har informeret de parter, der er involveret i Syrien, herunder også den syriske regering, om angrebet mod "terroristerne".

Han udtrykker håb om, at Tyrkiets allierede ikke vil stille sig på "terroristernes" - YPG's - side.

En kurdisk talsmand fortæller, at tyrkiske kampfly lørdag bombede beboelsesområder i byen Afrin. Adskillige landsbyer i området blev ramt.

Den tyrkiske hær har givet operationen tilnavnet "Olivengren".

Offensiven blev iværksat klokken 15 dansk tid, oplyser hæren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tyrkiet betragter YPG som en del af det forbudte kurdiske arbejderparti PKK.

USA har advaret Tyrkiet mod at angribe de syriske kurdere. Skærp hellere kampen mod Islamisk Stat, har det lydt.

Det har ærgret den amerikanske regering, at Tyrkiet tilsyneladende har ført konsultationer med Rusland om en offensiv mod YPG.

Der var lørdag aften dansk tid ingen reaktioner fra USA. Men det var der fra udenrigsministeriet i Rusland. Det kunne fortælle, at russiske soldater i det nordlige Syrien trækkes ud af konfliktområdet.

- Moskva er bekymret over denne nyhed. Vi opfordrer de stridende parter til at vise tilbageholdenhed, lyder det.

Den tyrkiske hær siger i en erklæring, at angrebet mod YPG sker "med respekt for Syriens territoriale integritet". Tyrkiet har ifølge hæren folkeretten på sin side til at angribe.

USA står i spidsen for den internationale koalition mod Islamisk Stat. Amerikanerne har arbejdet tæt sammen med kurdiske grupper i Syrien.

YPG var i efteråret en drivende kraft i at fortrænge Islamisk Stat fra byen Raqqa. Byen havde fungeret som jihadisternes hovedstad.

  • TURKEY-SYRIA-CONFLICT
    Røg stiger op på den syriske side af grænsen ved Hassa nær Hatay. Tyrkiske kampfly bomber den kurdiske milits YPG. Foto: Scanpix/Bulent Kilic
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes