Annonce
Udland

Ungarn forsinker igen svensk Nato-indlemmelse

Sverige bliver inden længe det 32. Nato-land. Men de sidste formaliteter trækker ud. (Arkivfoto). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Planlagt Nato-fejring på Sveriges ambassade i Washington D.C. er udskudt på grund af manglende underskrift.

Vestlige ledere fejrede i stor stil, at Ungarns parlament mandag stemte for Sveriges Nato-ansøgning.

Men det kan vare lidt endnu, inden alliancen får sit 32. medlem.

Sveriges indtræden i Nato er nemlig blevet en smule forsinket, da det ikke bliver denne uge, at landet bliver medlem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver det svenske medie Dagens Nyheter tirsdag.

Årsagen er, at Ungarns godkendelse af den svenske ansøgning endnu ikke har fået præsidentens underskrift.

Ungarns nyvalgte præsident, Tamás Sulyok, tiltræder først officielt tirsdag 5. marts, og underskriften kan trække ud indtil da. Det skriver det svenske medie på baggrund af anonyme kilder.

Mandag inviterede Sveriges ambassade i Washington D.C ellers til fejring af indlemmelsen ifølge det svenske medie.

Link til DN-artikel

Det skulle ske onsdag aften amerikansk tid, og Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström, skulle have deltaget.

Men Dagens Nyheter erfarer, at Billströms planlagte rejse er blevet udskudt.

Først når Sverige har deponeret sine såkaldte tiltrædelsesinstrumenter hos USA's udenrigsministerium, bliver Sverige Nato-land.

Det var der ifølge mediet oprindeligt planer om, at Billström skulle have gjort torsdag eftermiddag hos USA's udenrigsminister, Antony Blinken.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT er der ikke noget i vejen for, at den fungerende præsident, parlamentsformand László Kövér, kunne underskrive protokollen.

Det var Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, der fik både Sverige og Finland til at søge om medlemskab af alliancen.

Finlands optagelsesproces i Nato var noget nemmere end den svenske. Finland blev i april sidste år det 31. medlem af alliancen.

Da det tyrkiske parlament som det sidste ratificerede den finske ansøgning, gik der under en uge, før Finland var medlem.

Men det ser altså ikke ud til at blive tilfældet for Sverige, som ikke blot har skullet overbevise Ungarn, men også Tyrkiet.

Tyrkiet koblede blandt andet medlemskabet til amerikansk salg af F-16-fly og krævede, at Sverige skulle slå hårdere ned på militante fra Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU's terrorliste.

/ritzau/

  • BELGIUM-NATO-DEFENCE-DIPLOMACY
    Sverige bliver inden længe det 32. Nato-land. Men de sidste formaliteter trækker ud. (Arkivfoto). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Annonce
Annonce
Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt