Annonce
Udland

USA forsøgte at kigge Facebook i kortene 9000 gange

Efterretningsfolk, politimænd og andre amerikanske myndigheder har tusindvis af gange kontaktet Facebook for at skaffe sig oplysninger om brugerne af det populære sociale netværk.

Henvendelserne fra ordensmagten breder sig over hele spektret, og de drejer sig om alt fra oplysninger om forsvundne børn og småkriminelle til jagten på flygtende forbrydere og trusler fra terrorister.

Det oplyser netgiganten, der sammen med en stribe andre førende it-selskaber er havnet midt i en voksende skandale om overvågning på internettet.

Facebook går nu i modoffensiv og siger, at de "aggressivt" beskytter brugerdata mod utidig indblanding.

Samtidigt har de forhandlet med myndighederne om mere åbenhed på området og har nu fået lov til at løfte sløret for nogle af tallene:

I sidste halvår af 2012 fik et sted mellem 9000 og 10.000 henvendelser fra forskellige myndigheder i USA. De omhandlede mellem 18.000 og 19.000 brugerkonti i denne periode, lyder det.

- Disse henvendelser går gennem hele registret - fra ting såsom, at den lokale sherif prøver at finde et savnet barn, til at føderale politifolk sporer en flygtet person, skriver Ted Ullyot fra Facebooks ledelse i en meddelelse.

Henvendelserne kan også komme fra politistyrker, der "efterforsker et overfald", eller efterretningsfolk, der undersøger en mulig terrortrussel, lyder det.

Facebook skriver dog ikke noget om, hvor mange gange de rent faktisk har udleveret oplysninger til myndighederne.

Meldingen kommer efter, at det i sidste uge blev afsløret, at efterretningstjenesten NSA tapper store mængder oplysninger om telefonopkald i USA og er i stand til at opsnappe oplysninger på Facebook, Google og andre store internetselskaber.

Selskaberne siger til deres forsvar, at de ikke har frigivet mere, end amerikansk lov kræver.

- Vi har gentaget i det seneste dage, at vi gransker alle regeringshenvendelser om data - om de så kommer fra statslige, lokale, føderale eller udenlandske regeringer, siger Ted Ullyot

- Vi afviser ofte blankt sådanne henvendelser eller kræver, at regeringen substantielt nedtoner deres henvendelse, eller også giver vi bare regeringen mindre data, end den har krævet. Og vi reagerer kun, som det er krævet af loven, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld