Annonce
Udland

USA's præsident giver psykisk syge skylden for masseskyderier

For at håndtere problemerne med skyderier i USA, må der ses på håndteringen af personer, der lider af psykisk sygdom, mener USA's præsident, Donald Trump. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Trump mener, at flere psykiatriske institutioner er en måde at afhjælpe de mange masseskyderier i USA.

USA's præsident, Donald Trump, støtter idéen om baggrundstjek af personer, der vil købe skydevåben.

Det siger han til journalister natten til fredag dansk tid på vej til et vælgermøde i New Hampshire.

Samtidig siger han, at de ansvarlige for de seneste masseskyderier i USA var personer, der lider af psykisk sygdom.

Derfor bør der ifølge Trump blive bygget flere psykiatriske institutioner for at løse problemerne med masseskyderier i USA.

Præsidenten har talt med flere republikanske politikere om, hvordan problemet med masseskyderier skal løses, og "de vil ikke have, at sindssyge personer, farlige personer, slemme personer har skydevåben", siger han.

- Vi vil ikke have, at sindssyge personer ejer skydevåben. Det er dem, der trykker på aftrækkeren. Det er ikke skydevåbnet, der gør det. Det er dem. Så vi må se meget seriøst på psykisk sygdom, siger Trump.

Efter at to masseskyderier denne måned har kostet 31 personer livet i Ohio og Texas, er der kommet et stigende pres på Trump for at tøjle skyderierne i USA.

- Vi kigger på hele situationen omkring skydevåben, siger Trump, da han bliver spurgt om, hvorvidt han omvendt lægger pres på republikanerne i Kongressen for at indføre strengere baggrundstjek af personer, der vil købe skydevåben.

- Men jeg vil gerne have folk til at huske de to ord: psykisk sygdom. Det er psykisk syge, som folk skal begynde at tænke på, siger Trump.

- Jeg tror, at vi skal begynde at bygge institutioner til psykisk syge igen, tilføjer han med henvisning til, at USA i 1960'erne og 1970'erne lukkede en lang række psykiatriske institutioner.

I USA tog afinstitutionaliseringen fart i 1960'erne, efter en omfattende kritik af forholdene på de såkaldte statslige sindssygehospitaler.

- Vores drøftelser handler om det faktum, at vi må genåbne institutioner. Vi kan ikke lade disse mennesker være på gaden, siger Trump natten til fredag.

Ved vælgermødet i New Hampshire, som er præsidentens første siden de to masseskyderier, slår Trump fast, at han vil kæmpe for "lovlydige" borgeres ret til at eje skydevåben.

Her gentager han til de deltagendes store applaus, at hans fokus er på at holde skydevåben fra personer, der lider af psykisk sygdom.

  • US-POLITICS-TRUMP
    For at håndtere problemerne med skyderier i USA, må der ses på håndteringen af personer, der lider af psykisk sygdom, mener USA's præsident, Donald Trump. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen