Annonce
Udland

USA til TikTok: Få ejere til at sælge eller bliv ramt af forbud

Den amerikanske regering har ifølge TikTok krævet, at det sociale medies kinesiske ejerselskab, ByteDance, sælger sine aktier i TikTok, hvis det ikke vil risikere et forbud. (Arkivfoto). Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
TikTok risikerer ifølge USA at blive udelukket fra landet, hvis kinesiske ByteDance ikke sælger sin andel.

Den amerikanske regering har krævet, at TikToks kinesiske ejerselskab, ByteDance, sælger sine aktier i den populære videoapp, hvis det ikke vil risikere, at TikTok bliver ramt af et nationalt forbud i USA.

Det bekræfter TikTok-talsperson Brooke Oberwetter over for nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at ultimatummet i første gang blev omtalt af The Wall Street Journal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Det Hvide Hus kan TikTok muligvis udgøre en trussel mod nationens sikkerhed.

Derfor har Kongressen taget skridt mod at vedtage en lov, der vil give præsident Joe Biden ret til at forbyde det sociale medie i USA.

Det oplyste USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, i sidste uge.

- Det tværpolitiske forslag vil give USA's regering bemyndigelse til at forhindre visse udenlandske regeringer i at udnytte teknologitjenester på en måde, som udgør risici for amerikaneres følsomme oplysninger og vores nationale sikkerhed, udtalte han i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge The Wall Street Journal kommer ultimatummet til TikTok fra det amerikanske agentur, der har til opgave at vurdere risici, som udenlandske investeringer udgør for den nationale sikkerhed.

TikTok er ejet af selskabet ByteDance, som er hjemmehørende i Kina. TikTok afviser, at det bruger sin app til at spionere mod amerikanere.

Flere andre vestlige lande er bekymrede for, at data, der indsamles af den populære app, kan havne hos kinesiske myndigheder.

Det har fået flere ministerier, institutioner og medier - både i Danmark og i udlandet - til at fraråde deres ansatte at have appen installeret på deres arbejdstelefon.

Natten til onsdag dansk tid skrev Bloomberg, at det emiratarabiske selskab G42, som specialiserer sig i kunstig intelligens, har købt aktier i ByteDance for mere end 100 millioner dollar - over 700 millioner kroner.

Købssummen værdisætter ifølge Bloomberg ByteDance til omkring 220 milliarder dollar. Det svarer til cirka 1552 milliarder danske kroner.

/ritzau/

  • FILES-US-CHINA-INTERNET-POLITICS-TIKTOK
    Den amerikanske regering har ifølge TikTok krævet, at det sociale medies kinesiske ejerselskab, ByteDance, sælger sine aktier i TikTok, hvis det ikke vil risikere et forbud. (Arkivfoto). Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH i årets kamp mod mægtige Team Esbjerg

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning