Annonce
Udland

Vänsterpartiet: S begår en stor fejl ved at udelukke os

Jonas Sjöstedt er irriteret over, at Sveriges nok kommende statsminister Stefan Löfven ikke vil danne regering

Det svenske Vänsterpartiets formand, Jonas Sjöstedt, langer ud efter Sveriges nok kommende statsminister, Stefan Löfven, efter at Löfven har gjort det klart, at parlamentarikerne i det venstreorienterede parti må opgive drømmen om ministertaburetter.

- Det er dybt beklageligt, og S (Löfvens parti Socialdemokraterna) begår en stor fejltagelse, siger Jonas Sjöstedt.

Tirsdag var han til møde med Socialdemokraternas leder, der efter søndagens riksdagsvalg i Sverige er i gang med at sondere det politiske terræn for at danne regering.

- Så snart vi ankom til mødet uden at have haft nogen former for diskussioner, fik vi at vide, at han ikke er interesseret i at danne regering med Vänsterpartiet, siger en ifølge nyhedsbureauet TT synligt irriteret og sammenbidt Sjöstedt.

- Vi kommer nu til at være et oppositionsparti til Stefan Löfven, tilføjer han.

Vänsterpartiet kan sammenlignes med Danmarks SF, og den svenske socialdemokratiske top har understreget, at man inden for finanslovforhandlinger og andre emner vil forsøge at samarbejde med Vänsterpartiet, men derfra og så til et regeringssamarbejde, er der et stykke vej.

Socialdemokraterna gik ellers til valg på at danne regering sammen med Vänsterpartiet og Miljöpartiet, men så stemte vælgerne, og de har blot givet de tre partier 158 mandater tilsammen.

Der skal 175 mandater til for at få flertal i Riksdagen.

Stefan Löfven forhandler regering med 113 mandater i ryggen, en valgsejr på et enkelt mandat, og sammen med Miljöpartiet kan han mønstre 137 mandater.

Det betyder, at den tidligere fagforeningsleder har set sig varm på nogle af de borgerlige partier for at nå de magiske 175 mandater.

Han har ligesom den borgerlige fløj udelukket at have noget at gøre med valgets store sejrherre, det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna med 49 mandater.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland