Annonce
Udland

Vesten affejer Kinas bud på en fredelig løsning i Ukraine

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er fredag på besøg i Estland. Han affejer Kinas bud på en fredsløsning i Ukraine. Foto: Raigo Pajula/Ritzau Scanpix
Kina har lavet en plan for fred i Ukraine. Men Natos generalsekretær kalder kineserne for utroværdige.

Kina har fredag opfordret Rusland og Ukraine til at indgå i fredsforhandlinger.

Opfordringen kommer som led i en større plan for, hvordan der ifølge Kina kan sættes punktum for krigen i Ukraine.

Men den type opfordringer giver flere af Ukraines allierede i Vesten - herunder Nato-chef Jens Stoltenberg - ikke meget for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Styret i Beijing har ifølge Stoltenberg "ikke megen troværdighed, for de har ikke været i stand til at fordømme den ulovlige invasion af Ukraine".

Heller ikke USA har meget tilovers for planen. Det understreger Jake Sullivan, der er præsident Joe Bidens sikkerhedsrådgiver.

- Min første reaktion er, at den (Kinas handlingsplan, red.) kunne stoppe ved punkt et, som handler om at respekteres alle nationers suverænitet, siger Sullivan til den amerikanske tv-station CNN.

Kinas handlingsplan for fred indeholder 12 punkter. Den opfordrer til en "politisk løsning" på krigen.

Af planen fremgår det, at alle parter bør arbejde for, at Rusland og Ukraine hurtigst muligt begynder at tale med hinanden igen.

Samtidig giver Kina med planen udtryk for, at det kinesiske styre er imod brug af atomvåben såvel som trusler om brug af atomvåben.

Der er en udbredt bekymring i Vesten om Kinas relativt tætte bånd til Rusland.

Tysklands præsident, Frank Walter-Steinmeier, påpeger da også, at Kina "ikke kun skal tale med Moskva, men også med Kyiv".

Også denne kommentar er faldet efter offentliggørelsen af Kinas handlingsplan.

Ifølge Steinmeier er "hvert konstruktivt forslag, som bringer os tættere på vejen til retfærdig fred, i høj grad velkommen".

- Hvorvidt den globale magt Kina ønsker at spille sådan en konstruktiv rolle er stadig tvivlsomt, siger Tysklands præsident.

/ritzau/AFP

  • ESTONIA-NATO-UKRAINE-RUSSIA-POLITICS-CONFLICT-EU-DIPLOMACY
    Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er fredag på besøg i Estland. Han affejer Kinas bud på en fredsløsning i Ukraine. Foto: Raigo Pajula/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud