EU-landene skal øge deres kontrol med de ydre grænser. Og procedurerne for hjemsendelse af afviste asylansøgere skal skærpes.
Sådan lyder det i et brev fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til stats- og regeringscheferne for de 27 EU-lande.
Brevet kommer som optakt til det ekstraordinære EU-topmøde i februar. Mødet vil have fokus på netop migration samt øget konkurrenceevne.
- EU oplevede sidste år en stor stigning i irregulære ankomster på ruterne over Middelhavet og Vestbalkan.
- Håndteringen af migration er samtidig højt på listen over emner, som borgerne forventer et stærkt EU-svar på, skriver von der Leyen.
Dermed lægger hun op til en mere kontant tilgang for at bremse strømmen af migranter.
Det sker, mens EU efter corona har oplevet en markant stigning i tilstrømningen til Europa. Ifølge tal fra EU's grænse- og kystvagt, Frontex, blev der sidste år opdaget omkring 330.000 "irregulære grænsekrydsninger".
Det er ifølge Frontex en stigning på 64 procent i forhold til 2021.
Men ud over de "irregulære" grænsekrydsninger, så er antallet af asylansøgninger også steget betragteligt. Til næste én million. Sidste år søgte i alt 924.000 personer asyl i EU. Særligt i Tyskland, Frankrig, Spanien og Østrig.
Året før, i 2021, var antallet af asylansøgere i EU 535.000.
På den baggrund var der torsdag enighed blandt EU-landenes ministre om, at EU-Kommissionen "fuldt ud" skal anvende visa-restriktioner over for lande, der ikke tager deres afviste borgere retur.
- Både modtagefaciliteter og behandling af asylansøgninger er under enormt pres som følge af stigende irregulære ankomster, sagde Ylva Johansson i forbindelse med mødet for EU-landenes justits- og indenrigsministre torsdag.
Her kom EU-kommissæren desuden med en bemærkning, som tyder på, at EU-Kommissionen nu er mere åben over for at opføre grænsehegn.
Ylva Johansson sagde, at hendes budget ikke giver rum til at medfinansiere EU-landenes ønsker om at bygge hegn og anden fysisk infrastruktur på grænsen. Men hun udelukkede ikke, at det kunne ske, hvis pengene var der.
EU-Kommissionen er ellers traditionelt blevet opfattet som skeptiske over for permanente barrier på grænserne.
- Jeg er en pragmatisk person. Men mit budget er blevet beskåret både, når det gælder migration og beskyttelse af grænserne, sagde Ylva Johansson torsdag.
En talsmand for EU-Kommissionen fastslår fredag, at det er op til medlemslandene at fastlægge de bedste midler til at sikre grænserne. Ifølge talsmanden er EU-Kommissionen åben for at medfinansiere "permanent infrastruktur" på grænsen. Dog ikke en egentlig "mur".
- EU-Kommissionen kan medfinansiere en række foranstaltninger, som kan medvirke til at beskytte grænsen. Det inkluderer både mobil og permanent infrastruktur. Men EU-Kommissionen medfinansiere ikke opførelsen af mure, siger talsmanden.
Østrig har konkret foreslået, at der bliver brugt to milliarder euro svarende til omkring 15 milliarder kroner på at forbedre hegnet på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet. Men det vil altså ifølge Ylva Johanssons udsagn torsdag kræve, at EU-landene medvirker til at finde nye penge.
/ritzau/