Annonce
Udland

Von der Leyen vil gøre EU til geopolitisk union med mere end 30 lande

EU skal gøres "komplet" med en udvidelse til mere end 30 medlemslande. Det kan kræve traktatændringer, siger Ursula von der Leyen i åbningstale. Foto: Yves Herman/Reuters
EU skal gøres "komplet" med mere end 30 medlemslande. Det kan kræve traktatændringer, siger von der Leyen.

EU skal gøres klar til at blive en komplet "geopolitisk union" med mere en 30 medlemslande.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin åbningstale i EU-Parlamentet.

- En komplet union er den bedste investering i fred og vækst for vores kontinent. Vi skal tænkte stort og skrive vores egen skæbne, siger von der Leyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I talen lægger hun op til, at EU-Kommissionen allerede nu vil gå i gang med at undersøge behovet for tilpasning af konkrete politikområder for at gøre klar til udvidelsen.

Samtidig åbner von der Leyen for et konvent, der skal se på traktatændringer for at gøre klar til udvidelsen.

- Jeg vil altid støtte dem, der vil udvide EU - også selv om det vil kræve et europæisk konvent og traktatændringer, siger Ursula von der Leyen.

I talen nævner Ursula von der Leyen ikke specifikt, hvad traktatændringer vil bestå af. Men det kan være flere afgørelser med kvalificeret flertal på nye politikområder, for at undgå at enkelte medlemslande kan bremse forslag via kravet om enstemmighed.

Otte lande har allerede i dag status af kandidatlande. Det vil sige, at de er på vej til at kunne blive medlemmer af EU.

Reelt er det dog de færreste, der tror på, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Også Ukraine har lang vej, selv om der er stor opbakning til Ukraine i kraft den enorme indsats under krigen mod Rusland.

Tilbage er seks lande, som formentlig står først for, hvis EU skal udvides. Det er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Derudover arbejder Georgien på at opnå kandidatstatus.

- Fremtiden for Ukraine er i vores union. Det samme gælder Moldova og Vestbalkan. Og vi ved, hvor vigtigt EU-perspektivet er for Georgien, siger Ursula von der Leyen.

Hendes vision er, at de omkring 450 millioner borgere i EU skal udvides til at omfatte mere end 500 millioner. Det skal gøre EU "komplet" og holde de nye medlemslande ude af Ruslands interessesfære.

- Historien kalder på os for at færdiggøre vores union. Vi kan ikke efterlade andre europæere bag os. Derfor skal vi opstille en vision for en succesfuld udvidelse, hvor over 500 millioner borgere sammen lever, studerer og arbejder i frihed, siger Ursula von der Leyen.

Von der Leyen understreger, at optagelsen skal være "meritbaseret". Det vil i EU-sprog sige, at landene skal leve op til de objektive kriterier for optagelse i EU. De stiller blandt andet krav til landenes demokrati, økonomi og retsstat for at sikre, at de passer ind på nogenlunde niveau med de eksisterende EU-lande.

I talen lægger von der Leyen op til, at der ikke skal skelnes mellem en "dybere" og en "bredere" union.

- Vi skal gøre begge dele, siger von der Leyen.

Hun lægger op til, at der skal gennemføres en dybere integration på områder som sundhed, forsvar og der skal også kigges på ny på det fælles EU-budget.

I første omgang vil EU-Kommissionen forberede konkrete oplæg til en udvidelse af EU på de enkelte politikområder. De vil blive fremlagt under det belgiske formandskab i første halvdel af næste år, siger von der Leyen.

/ritzau/

  • Von der Leyen vil gøre EU til geopolitisk union med mere end 30 lande
    EU skal gøres "komplet" med en udvidelse til mere end 30 medlemslande. Det kan kræve traktatændringer, siger Ursula von der Leyen i åbningstale. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL