Annonce
Udland

Vrede protester mod Israel spreder sig i den muslimske verden

I den iranske hovedstad, Teheran, har der onsdag været demonstrationer mod Israel. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
En dødelig hospitalseksplosion, som flere muslimske lande anklager Israel for, har udløst protester.

I en række muslimske lande har der onsdag været store protester, hvor tusindvis af mennesker har rettet deres vrede mod Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Protesterne er udløst af tirsdagens eksplosion på et hospital i Gazastriben. Demonstranterne mener, at Israel stod bag. Det afviser Israel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Død over USA, død over Israel, har det onsdag blandt andet lydt fra hundredvis af Hizbollah-støtter i det sydlige Libanon.

USA's præsident, Joe Biden, har onsdag været på besøg i Israel.

Ifølge Hizbollah planlægger Israel at foretage angreb mod Gazas civile.

- Israelerne vil uden tøven forsøge at målrette angreb mod flere hospitaler, redningsfolk, civile frivillige og indbyggere i Gaza for at tvinge folk ud af Gaza, siger et højtstående Hizbollah-medlem under protesten ifølge AFP.

Libanesiske Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er støttet af Iran.

Også i Jordan, der ligesom Libanon grænser op til Israel, har der onsdag været protester. Her var omkring 10.000 mennesker samlet foran Israels ambassade for at forlange en udvisning af de israelske diplomater.

Foruden Libanon og Jordan har blandt andet Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Iran, Marokko, Saudi-Arabien og Qatar givet Israel skylden for tirsdagens eksplosion på al-Ahli-hospitalet i Gazastriben.

I Iran har der også været store demonstrationer på gaden i Teheran.

Både Israel og USA har onsdag sagt, at det tyder på, at en vildfaren raket var skyld i tirsdagens dødelige eksplosion. Begge parter beskylder den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad for at bære skylden.

- Beviserne, som vi deler med jer alle, bekræfter, at eksplosionen på hospitalet i Gaza var forårsaget af en Islamisk Jihad-raket, som fejlede og ikke ramte sit mål, lød det fra Daniel Hagari, talsmand for Israels hær.

Udmeldingen blev senere bakket op af Joe Biden:

- Baseret på den information, som vi har set i dag, ser det ud til, at det skyldes en vildfaren raket, der blev affyret af en terrorgruppe i Gaza.

Antallet af dræbte i hospitalseksplosionen er ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder mindst 471. Yderligere 300 skal være blevet såret.

/ritzau/

  • TOPSHOT-IRAN-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-DEMO
    I den iranske hovedstad, Teheran, har der onsdag været demonstrationer mod Israel. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver