Annonce
Udland

Zimbabwes præsident Mnangagwa udpeger to vicepræsidenter

Pensioneret hærchef Constantino Chiwenga og politikeren Kembo Mohadi tages i ed som vicepræsidenter torsdag.

I Zimbabwe, hvor Robert Mugabe i november blev presset til at træde tilbage som præsident, har landets nye leder, Emmerson Mnangagwa, udpeget to vicepræsidenter.

Det oplyser den statslige tv-station Zimbabwe Broadcasting Corporation.

Der er tale om den pensionerede hærchef Constantino Chiwenga og politikeren Kembo Mohadi. De skal tages i ed torsdag.

Chiwenga trak sig fra militæret tidligere på måneden.

Og udnævnelsen som vicepræsident betragtes af mange som en belønning for at stå i spidsen for det de facto-kup, der satte en stopper for Robert Mugabes 37 år lange styre og i stedet sikrede Mnangagwa magten.

93-årige Mugabe havde kort forinden kuppet fyret Mnangagwa som vicepræsident.

De to mænd var begge en del af befrielseskrigen i 1970'erne, hvor zimbabwerne kæmpede for at frigøre sig fra det hvide styre.

I mange år var Mugabe og Mnangagwa tætte allierede. Og begge er blevet beskyldt for at slå hårdt ned på deres modstandere i Zimbabwe.

I 1990'erne var Mnangagwa - der er kendt som "krokodillen" - blandt andet chef for den interne sikkerhedstjeneste. Sikkerhedstjenesten var ifølge menneskerettighedsgrupper ansvarlig for drabene på omkring 20.000 personer.

Fyringen af ham, som fandt sted i begyndelsen af november, fik landets magtfulde hær til at frygte, at præsidentens meget yngre kone, Grace Mugabe, blev kørt i stilling til at overtage magten efter sin mand.

Mugabes noget yngre kone er ikke populær blandt de gamle militærfolk.

Herefter gik det hurtigt. Mugabe blev sat i husarrest, og til sidst gav han efter og gik af.

Efter at Mnangagwa vendte tilbage og indtog posten som præsident, har flere topfolk fra militæret fået en plads i regeringen.

Analytikere vurderer, at det er et tegn på, at hæren genvinder en hel del indflydelse i zimbabwisk politik.

- Han (den kommende vicepræsident Chiwenga, red.) spillede en afgørende rolle i overgangen fra Mugabe til Mnangagwa.

- Der var ingen anden måde at betale ham tilbage på eller takke ham ud over at give ham vicepræsidentposten, siger Sabeloa Ndlovu-Gatsheni, der er professor ved University of South Africa, til nyhedsbureauet AFP.

Der skal efter planen afholdes parlamentsvalg i Zimbabwe til juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld