Det kan godt være, at tusindvis af amerikanere går på gaden i amerikanske byer for at protestere mod frikendelsen af George Zimmerman, som sidste år skød og dræbte den 17-årige sorte Trayvon Martin i Florida - en sag, der har revet op i landets gamle racesår
Men det bliver nok ikke i forhold til racespørgsmålet, at dommen vil rykke mest, vurderer USA-ekspert og ph.d.-stipendiat fra Københavns Universitet, Mads Fuglede.
Dommen kan derimod presse Floridas udskældte selvforsvarslov - Stand Your Ground - som lå til grund for frifindelsen af Zimmerman.
- For rigtig mange i USA er det ikke raceperspektivet, men Floridas selvforsvarslov, der er det problematiske.
- I mange sager i USA, hvor der er racer indblandet, kan man altid stille det spørgsmål, om udfaldet af retssagen havde været et andet, hvis man havde byttet hudfarverne om.
- Vi kan også se, at i selve retssagen har hverken forsvarer eller anklager henvist særlig meget til racisme, siger Mads Fuglede.
Stand Your Ground er en selvforsvarslov, der lader tvivlen komme drabsmanden til gode efter idéen om, at man har ret til at forsvare sig, hvis man føler sig truet. Og det var netop det argument, Zimmerman brugte.
Zimmerman, der er vagtmand i et lokalt frivilligt naboværn, patruljerede sit nærområde, da Trayvon Martin blev dræbt. Ifølge Zimmerman skød han i selvforsvar - men efterfølgende viste det sig, at Trayvon Martin var ubevæbnet.
Det er jo op til Floridas vælgere, om de vil have loven ændret, siger Fuglede.
- Det er en meget unik lov, som har det specielle juridiske aspekt, at man skal kunne bevise uden skyggen af tvivl, at han ikke handlede i selvforsvar, før man kan tale om manddrab.
Hvor længe protesterne fortsætter, og hvor længe der vil være fokus på sagen, er svært at sige, siger Fuglede.
I øjeblikket undersøger det amerikanske justitsministerium sagen. Hvis ministeriet mener, at afgørelsen fra Florida ikke respekterer borgerrettighederne, så kan sagen komme for på ny ved en forbundsdomstol.
- Hvis det sker, så dør sagen ikke. Og så har den fået et racemæssigt perspektiv, som den måske ikke har nu. Det er svært at vurdere, hvor det ender i ministeriet, og hvornår de kommer med en afgørelse, siger Fuglede.
/ritzau/