Forskellige ønsker til havnens fremtid

NYKØBING: Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har for nylig vedtaget at sætte gang i første etape af Nykøbing havns forvandling fra erhvervshavn til boliger, caféer, opholdsområder med mere.

Den 1,4 kilometer lange erhvervshavn i Nykøbing skal over de næste 10-15 år omdannes til et område med boliger, grønne områder og masser af liv.

Først gælder det udarbejdelsen af en lokalplan for den sydlige del af havnen.

Og der er stor interesse blandt borgere til at få medindflydelse på det endelige projekt.

Anders V. Møller, der er programleder på helhedsplanen for Nykøbing Havn ser frem til den kommende proces med at udarbejde en lokalplan efter at have brugt mange måneder på at søge tilladelser og fondsmidler for overhovedet at kunne realisere planen.

- Det er virkelig et spændende område, hvor der både er bygninger, der kan bevares og bruges på nye måder, og samtidig er der plads til et parkområde med udendørs faciliteter. Helhedsplanen, som byrådet har besluttet, beskriver den overordnede vision for området, og nu tager vi et spadestik dybere og bliver helt konkrete på, hvordan området skal udvikles.

- Vi skal nu i gang med første trin i realiseringen af helhedsplanen, og starter med udarbejdelse af en lokalplan for den sydlige del af havnen. Når lokalplanen er klar, sendes den i høring, og jeg håber, så mange som muligt har lyst til at bidrage, så vi får den bedst mulige lokalplan som baggrund for udviklingen af området, forklarer borgmester Simon Hansen (S).

Og en lyst til at bidrage blandt borgerne er der i høj grad. Kulturbase Sydhavnen har præsenteret et forslag til en knap så vidtgående forandring.

Her er ønsket at bevare samtlige industribygninger på den sydlige del af havnen inklusiv slagtehus, cementfabrik og kartoffellade og lade kultur og aktiviteter for særligt unge brede sig imellem de gamle bygninger.

Kulturmindeforeningen har også meldt sig på banen med et projekt. Det er tegnet af det københavnske arkitektbureau Point og har til hensigt at vise, hvordan man kan bruge slagtehusgrunden uden at rive alle bygningerne ned, forklarer formand Anita Ulrik Sørensen.

- Det er så vigtigt at huske, at bygningerne i det område er en helhed. Ødelægger man først den og lader en bulldozer køre igennem, kan man aldrig genoprette det, mener hun.

Hun anerkender ønsket fra andre om, at det hele bør bevares. Som udgangspunkt er det også hendes ønske.

- Men der er også noget, der hedder "give and take". Og skal vi øge chancerne for at kunne samarbejde med kommunen, skal vi finde et fælles fodslag. Hovedbygningen på slagtehuset med skiltningen er vigtig at bevare. Og så er der andre bygningsdele, hvor taget for eksempel er faldet af. Man behøver ikke at bevare det hele. Men vi vil gerne bevare det, der kan reddes, siger hun.

I følge arkitekterne hos Point var Anita Ulrik Sørensen og hendes kolleger i Kulturmindeforeningen ikke naive fjolser for at se et potentiale i at bevare meget mere af Slagtehuset, end Guldborgsund Kommune lægger op til med et lapidarium.

"Der er en mulighed for at bevare det bedste af Carl Andersens originale arkitektur, der i forening med en park og små havers grønne elementer kan tilbyde en unik kontrast og kvalitet til byens borgere, lyder det i rapporten".