"1500 kroner om måneden er for lidt til en børnefamilie"

NØRREBALLE: ”Noget af det, jeg er mest stolt af i den nye regering, er vores ambitioner om en ny socialpolitik. For de mest udstødte og udsatte mennesker skal værdighed nu være det vigtigste.”

Sådan faldt ordene i Statsminister Mette Frederiksens nytårstale for 2023. Men ordene synes tomme for 49-årige Mette Kristiansen, som Ugeavisen møder en våd vinterdag i udkanten af Nørreballe. Her bor hun sammen med sine to børn efter en jul, som hun kun har klaret sig igennem takket være julehjælp fra Dansk Folkehjælp, der gjorde en glædelig jul mulig.

Og glædelig og værdig forekommer hendes tilværelse bestemt på overfladen. Hyggeligt hus på landet, to søde, velopdragne børn på 11 og 13, som passer deres skole - og som har sunde interesser som fodbold og teater. Der er ordentligt og pænt – og mad i køleskabet. Og så er der ovenikøbet en dejlig hund ”Baloo”, som familien har stor glæde af.

Men sparet bliver der. Temperaturen er bestemt ikke alt for høj her i køkkenet, og de fleste af udgifterne til hunden får Mette dækket af hundens tidligere ejer. Ellers havde der ikke været plads til den i en familie, hvor der under den rolige overflade lurer en økonomisk uro, som Mette Kristiansen har meget svært ved at rumme.

- I min familie har vi altid arbejdet hårdt, og indtil for tre år siden var jeg aktiv i plejesektoren. Men en fejlslagen mave-operation har givet mig så ekstreme smerter, at jeg på ingen måde kan klare et normalt arbejde. Når jeg spiser, så får jeg ofte nogle forfærdelige feber-anfald. Derfor har jeg ingen mulighed for at gøre som alle andre, der kan kompensere for prisstigningerne ved at arbejder hårdere eller flere timer, siger førtidspensionisten, der med en husleje på 7400 om måneden – inklusive varme – ikke kan se, hvor hun kan spare.

Sygdommen medførte, at rådighedsbeløbet øjeblikkeligt faldt fra 6000 til 1500 om måneden, hvorefter hun totalt har lagt livet om. Mette er for længst holdt op med at ryge – og så har hun i perioder måttet bede børnene koordinere deres ophold i Maribo bedre, da der ikke er råd til at køre derind for ofte.

- Bilen kunne måske lyde som en luksus, men uden den havde vi jo ikke haft denne billige bolig, og jeg ville heller ikke have haft mulighed for at køre lægen eller til Nakskov for at handle i Madoasen, hvor man kan få dato-udløbne fødevarer gratis, siger hun og tilføjer:

- Madoasen er faktisk vigtig for mange, når de skal overleve, fordi man kan købe god mad billigt. Men det er ikke altid, at min krop kan holde til at stå i kø i op til fem kvarter, som det ofte er tilfældet. Så må jeg nøjes med at studere tilbuddene i supermarkederne, siger Mette Kristiansen, der nægter at skære mere i børnenes fritidsaktiviteter:

- Fritidsaktiviteter er jo med til at udvikle dem socialt og fagligt – og det er med til at give dem drømme for fremtiden. Men de får kun lov til at gå til én ting. Mere bliver det ikke til, siger Mette Kristiansen, der synes, at det er vigtigt, at hendes børn både føler, at hun har styr på tingene – men samtidig forstår situationens alvor.

- De er faktisk søde til ikke at bede om en hel masse, og så beder jeg dem følge med i nyhederne. De skal vide, at Verden er i krise og forstå, at vi i Danmark ikke længere er så gode til at passe på de syge, som vi har været, fastslår hun.

At Mette Kristiansen er endt i denne kritiske situation, har baggrund i en operation mod overvægt, som hun fik foretaget i 2010. Operationen skulle gøre mavesækken mindre, så man spiser mindre. Operationen var nødvendig, for trods det faktum, at Mette med en vægt på 177 kilo godt kunne arbejde, så kunne kroppen ikke holde til det i længden.

Men noget gik galt under operationen.

- Operationen var nødvendig for at sikre min arbejdsevne også. Men straks efter operationen vågnede jeg op med smerter, som jeg dog har holdt ud i en del år, mens jeg har arbejdet kun afbrudt af lægernes forsøg på at gen-operere. Nu er det desværre blevet så slemt, at jeg til sidst måtte sygemelde mig permanent. Heldigvis kunne Lolland Kommune godt se, at jeg aldrig ville blive rask, så jeg fik min pension, siger Mette Kristiansen, der i dag vejer 73 kilo og ikke kan optage tilstrækkeligt med næring. Der er derfor flere gode grunde til, at hun ikke er blevet trukket igennem et langt forløb med arbejdsprøvninger, som hun ellers havde frygtet.

- På det punkt skal Lolland Kommune kun have ros. Det har været et meget seriøst forløb, siger Mette, der glæder sig over på den måde hurtigt at have fået en afklaring.

En sund vej til økonomisk overlevelse har hun derimod ikke fået, og selv om helbredet skranter, har hun end ikke råd til de mængder protein-kosttilskud, som hun skal indtage. Hun sparer også ture i svømmehallen, som lægen ellers anbefaler. Sådan en situation havde hun aldrig forestillet sig skulle blive virkelighed i Danmark.

- Da jeg ung, så følte jeg mig tryg. Jeg levede i et land, hvor man passede på hinanden, men sådan er det ikke mere. Nogle familier har det endnu værre. Selvfølgelig skal man i et land kunne diskutere skattesatserne for folk, der arbejder hårdt, men jeg kan ikke forstå, at det skal være lige nu, hvor det er de svageste grupper, der mærker prisstigningerne allerhårdest, siger hun.

Til den positive side hører, at familien faktisk fungerer. Det skyldes blandt andet, at Mettes eksmand hjælper børnene med oplevelser – og dyre ting, såsom når mobiltelefonen går i stykker. Desuden hjælper man hinanden i familien.

- Det er helt afgørende, hvor hvordan får man ellers de sidste 2-300 kroner, som gør, at man akkurat slipper gennem måneden, siger Mette Kristiansen, som synes, at det er synd, at man i Danmark er kommet i en situation, hvor man ligesom i USA er afhængig af private aktører for at klare sig.

- Dansk Folkehjælp har været af afgørende betydning for os. De har skaffet os julehjælp og ferie. Mødrehjælpen har også været en god hjælp. Og så er jeg aktiv i en aktiv menighedspleje, hvor de også hjælper udsatte med især ferie, siger hun og tilføjer, at hun virkelig har nydt de foreningsbetalte ferier.

- De er på mange måder bedre end de almindelige familieferier, hvor man rejser alene af sted. På foreningsferierne får børnene en masse aktivitet sammen med nye venner, og det samme gør de voksne, der har det virkelig hyggeligt sammen, siger hun.

Men hverdagsøkonomien kan Mette Kristiansen ikke finde en løsning på for de 1500 kroner, som hun har til rådighed. Hun der derfor begyndt at overveje, om hun – trods smerterne – skal forsøge at arbejde.

- Jeg er ved at undersøge, om der findes noget ultra-fleksibelt vikar-arbejde en time eller to ind imellem. Bare 200 eller 300 kroner om ugen vil jo betyde en Verden til forskel, og så må jeg bide smerterne i mig og ikke spise noget, når jeg har en vagt, sige den enlige mor, der også skal i gang med at spare op til børnenes konfirmationer, der finder sted i 2024 og 2025.

- Sådan er det bare. Der kommer ikke nogen og hjælper, og jeg tror ikke, at det bliver anderledes.