BORGMESTER: DEN DEMOKRATISKE DEBAT ER UDFORDRET

LOLLAND: Er det godt for den demokratiske debat, når forældre står frem i Folketidende og fortæller om en daginstitution på Vestlolland, der ikke fungerer? Er det befordrende for debatten om ressourcemangel i ældreplejen, når to damer til Ugeavisen beretter, at de mener at have belæg for at mene, at kommunale fejl er medvirkende til deres mors død? Og er det i bund og grund positivt, når borgere massivt presser på i avis-spalterne med læserbreve, når de kan se frem til højhuse eller gigantiske møller lige ved deres baghaver?

Sager som disse ender meget ofte med et interview eller en henvendelse til borgmester Holger Schou Rasmussen, der ikke altid synes, at sagerne bliver præsenteret på den rigtige måde:

- Det er godt med historier, der fører til refleksion og debat, og jeg er også helt åben over for kritik af de ting, som jeg arbejder for. Men samtidig oplever jeg, at en del kritik bunder i uvidenhed eller mangel på tid til at undersøge tingene ordentligt, siger han og peger på flere eksempler på, hvordan tingene kan gå galt.

- Måske ringer journalisten til et nyvalgt udvalgsmedlem, der ikke er inde i sagerne. Vil vedkommende ikke udtale sig, bliver vi beskyldt for at være lukkede og topstyrede, selv om det i virkeligheden handler om, at mange ikke tør udtale sig, hvis de ikke har dannet sig en holdning og ikke er godt nok klædt på endnu. På samme måde er det ikke i orden, hvis der bringes enøjede artikler, der ikke kommer hele vejen rundt. Vi bruger meget tid på at tale med medierne og finde informationer til journalister, og så forventer vi også, at de bruger tid på at høre på os, siger han.

Borgmesteren oplever også, at mange angriber kommunen uden at forstå, at kommunen er underlagt lovgivning – og er påvirket af private investorers ønsker.

- Hvis vi ser på høringen om den nu skrinlagte sag om et højhus ved Sundhedscentret, så troede mange borgere, at det var kommunen, de ønskede det højhus. Det var det ikke. Men som myndighed er vi jo forpligtet til at lytte, når en lodsejer ønsker at bebygge sin grund. Viser det sig, at der er saglige indvendinger ved høringen, så lytter vi politikere til borgerne, og netop i den sag blev sagen jo droppet, siger borgmesteren, der lige nu konfronteres med protesterne mod et andet højhus - det kommende højhus-hotel i Rødbyhavn, der bliver lige så højt som Rundetårn.

- I den sag bliver vi beskyldt for at have solgt grunden til Bach Gruppen, som der er delte meninger om. Men sagen er altså, at der ikke var andre, der bød på grunden. Nu ejer virksomheden en grund, der må bebygges højt. Det tillader lokalplanen, men det er og bliver stadig en politisk afgørelse, om vi vil godkende et byggeri. Naturligvis lytter vi til indvendinger fra høringen, inden vi træffer en afgørelse, siger borgmesteren, der dog ikke lægger skjul på, at han personligt går ind for netop det byggeri.

- I en tid, hvor Lolland Kommune ser ind i et underskud på 160 millioner kroner årligt har vi slet, slet ikke råd til at se bort fra de udviklingsmuligheder, der kan ændre den økonomiske situation. I Rødbyhavn kan vi måske skabe 2-3000 nye arbejdspladser på turismen. Og vi kan skabe mange flere arbejdspladser i offshore-industrien, når vindmølleindustrien kommer op i gear, og så nytter det altså ikke at bremse op, siger borgmesteren, der åbent erkender, at kommunen godt kunne stoppe højhushotellet, hvis den ville.

- Det er helt rigtigt, at vi kunne have valgt at beholde grunden og udlægge den som fuglereservat. Personligt mener jeg, at det ville være forkert, da der kommer så mange nye naturområder andre steder, der mere end rigeligt kompenserer for, at der kommer et hotel her, siger han og peger blandt andet på, at Femern har pligt til at oprette ny natur til erstatning for Femern-byggeriets natur-ødelæggelser, ligesom en stor fond for nylig har opkøbt kæmpe arealer, som skal udlægges til natur.

Ugeavisen: Men kan du så ikke forstå, at mange borgere kan få den opfattelse, at høringen om højhushotellet er et skuespil, når flertallet i byrådet allerede har taget så klar en positiv stilling til byggeriet? Især når kommunen ovenikøbet på forhånd har lagt billet ind på at leje en del af byggeriet?

- Vi har reelt ikke aftalt noget endeligt, men det er naturligt at lægge en billet ind, når vi skal bruge et nyt domicil til teknik og miljø. Hvad ville være mere naturligt end at få kontor lige midt i det turistområde, der skal udvikles, siger han og gentager, at intet er sikkert, før høringen er overstået – og politikerne har taget deres endelige beslutning.

- Jeg tror ikke, at det bliver droppet, men det kan da godt være, at det ender med, at byggeriet bliver lavere eller anderledes. Vi lytter, men vi skal som politikere tage den endelige beslutning, siger borgmesteren, der tilføjer, at det er naturligt, at de private aktører har stor indflydelse.

- Vi kan jo ikke bede Bach Gruppen bygge et hotel, der ligner Operahuset i Sidney. Vi må respektere, at det er deres grund, og de ved, hvad der kan lade sig gøre forretningsmæssigt, siger han.

Med andre ord giver udviklingspenge indflydelse. Og det gælder alle steder:

- Det ser man jo også i Nakskov, hvor bymidtefondens donorer tager stilling til, hvordan de ønsker at støtte. Det sker naturligvis i samarbejde med kommunen, men er man ikke enig i fondens brug af pengene, så kan kommunen jo ikke bruge dem på noget andet, siger borgmesteren, der i forbindelse med processen jævnligt er blevet beskyldt for manglende borger-inddragelse.

- Jeg synes, at vi lytter, men nogle gange må man også slå en streg i sandet, når en debat ikke kan fortsætte i det uendelige. I Nakskov gælder det renoveringen af Axeltorv, som har været et stort ønske for mange i byen i mange år. Nu har Nakskov 2030 besluttet at bekoste det, og så synes jeg, at det er svært at forstå, at alle ikke bare er glade for gaven. Det sker som en del af et samlet udviklingsprogram for byen på 150 mio. kr. hvor tre parter bidrager med 50 mio. kr. – og jeg synes egentlig også, at torvet har trængt til en opdatering længe, siger borgmesteren, der er sikker på, at man aldrig får et torv, der tilfredsstiller alle.

Når det er sagt, så er Holger Schou Rasmussen dog glad for, at meget debat foregår i aviserne stadig, hvor man har en fælles dagsorden – og har nogen at ringe til, hvis der er en misforståelse.

- Bliver man træt af misforståelser i aviserne, så kan man prøve at få det rettet. Men på facebook er det jo værre. Her kan ”sølvpapirshatte” i fred og ro overbevise hinanden om deciderede løgne og konspirationsteorier i debatfora, hvor ingen stopper dem og fortæller dem, hvordan tingene hænger sammen. Det er lidt skræmmende, siger han.

Derfor håber borgmesteren, at det – trods stigende papirpriser og manglende annoncer og abonnenter – lykkes at holde liv i den debat og de historier, der findes i Folketidende og Ugeavisen.

- Det er vigtigt, at der findes nogen, der sætter en dagsorden og undersøger tingene kritisk og reflekterende. Desuden er en måske overset funktion i aviserne, at de sikrer, at det lokale foreningsliv bliver set, så folk opdager de rige kulturtilbud, som der findes og flere engagerer sig i tingene, siger borgmesteren, der ikke er begejstret for udsigten til en tid, hvor aviserne er væk – og værdien af antal klik på journalistik kommer til at afgøre, om en artikel bliver skrevet.

- Det vil bare give grobund for useriøs journalistik i stedet for det mere baggrunds-søgende og reflekterende. Derfor håber jeg virkelig, at de trykte medier klarer sig i en eller anden form i årene fremover, siger borgmesteren, der dog tror, at det bliver sværere at finde folk, der vil betale for deres trykte avis.

- Jeg tror, at Ugeaviserne har den største overlevelses-chance, men omvendt kan jeg godt se, at de jo skal have annoncører. Det kan være, at redningen kommer, hvis flere fravælger at få trykte reklamer i deres postkasser. Er Ugeavisen god nok, så vil borgerne ikke fravælge den, og flere budskaber fra de andre trykte reklamer vil flytte over i avisen. Man kan håbe, at det giver bedre råd til journalistikken, siger han.