Annonce
Ugeavisen Lolland

Langø har igen fået havnecafé

Ejner Konggaard (i rød skjorte) foran havnecafeen i Langø, som han har forpagtet. Foto: Ole Pedersen

Efter 49 år i USA er Ejner Konggaard flyttet til Langø, hvor han nu forpagter Langø Havnecafé og Grill.

LANGØ Pinsedag var der liv og hygge på havnekajen i Langø. Folk kom nemlig fra både nær og fjern for at nyde det gode pinsevejr og ikke mindst for at besøge havnens grillbar og café, som har fået ny forpagter.

I vinter så det ellers på et tidspunkt ud til, at Langø skulle gå sommersæsonen i møde uden grill og café på havnen. Den forpagter, som stod for serveringerne sidste sommer, havde nemlig ikke lyst til at fortsætte.

Men så fik bestyrelsen for Langø fiskerihavn, som ejer cafébygningen, en henvendelse, som de ikke kunne sige nej til.

Hjem fra USA

I begyndelsen af april fik Langø en ny indbygger, nemlig Ejner Konggaard, som var vendt hjem til Danmark efter i en menneskealder at have boet i USA, hvor han i mange år levede af at sælge lastbiler.

- Da jeg hørte, at cafeen på havnen ikke havde nogen forpagter og derfor ikke ville åbne i sommer, så tilbød jeg mig som forpagter, fortæller Ejner Konggaard, som ikke er interesseret i at spinde guld på havneeventyret.

- Jeg gør det for at hjælpe byen, og blot udgifter og indtægter gå lige op, så er jeg glad, fortsætter den nye langø-beboer. Han har hyret et par damer og et par unge medhjælpere til at passe cafeen i det daglige; men hvis der kommer en spidsbelastning, vil den nye forpagter ikke være bleg for selv at grille en kylling og svinge en øl eller en kop kaffe over disken nede ved kajen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holder af byen

Ud over to voksne børn i USA har Ejner også en voksen datter, som bor på Bogø. Så da han kom til Danmark, tænkte han først på at købe et hus på den lille ø ved Farø; men stedet faldt alligevel ikke rigtigt i hans smag.

- Så begyndte jeg at kigge efter helårshuse, og det første jeg så, var huset her på Ramsøvej i Langø. Det kunne jeg lide med det samme, og byen var også fin, syntes jeg. Og nu holder jeg faktisk af at være her og bo i byen, smiler Ejner Konggaard.

Som ung tog han et par år til Grønland, hvor han mødte en amerikansk kvinde, han blev gift med - og så gik turen ellers til USA.

- Jeg boede først i Michigan. Siden blev jeg skilt, og så drev jeg firma i mange år i Florida, fortæller Ejner Konggaard, som ikke har et gran amerikansk accent i sin udtale. Til gengæld spores en anelse syngende fynsk - men det skyldes nok, at Ejner er født og opvokset i Nyborg.

  • Ejner Konggaard (i rød skjorte) foran havnecafeen i Langø, som han har forpagtet. Foto: Ole Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes