Annonce
Lolland

Masser af fem minutters udrykninger til Nakskov Brandmuseum

Et af klenodierne er den gamle Dodge fra 1957, her fremvist af Gerner Stryhn, som er formand for Nakskov Brandmuseum. Foto: Lars Dalsig 
Til næste år kan Nakskov Brandmuseum fejre 20-års jubilæum. Største ønske er flere frivillige - helst med stort kørekort og svendebrev.

NAKSKOV: Forleden havde Nakskov Brandmuseum besøg af en brandbils-entusiast fra Berlin.

- Han fik en grundig rundvisning - på tysk. For heldigvis har vi også frivillige, som kan vise rundt på udenlandsk, siger Per Paaske, frivillig i Nakskov Brandmuseum og forhenværende brandinspektør i byen.

Det velassorterede museum, som holder til i Nakskovs gamle brandstation på Elvej, har officielt kun åbent torsdag aften mellem klokken  19 og 21.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi åbner altid, hvis folk ringer og gerne vil have en rundvisning. Vi laver det, som vi i gamle dage kaldte for en fem minutters udrykning. Vi er med andre ord klar til at rykke ud til en rundvisning, så snart telefonen ringer, fortæller Per Paaske muntert.

Sammennittede læderslanger

Ugeavisen får en rundvisning i museet med Per Paaske i front. Den forhenværende brandinspektør har sørget for mange af de effekter, som museet i dag indeholder. For som han siger, er han ikke af den slags, der gerne smider noget ud.

Paaske er også godt inde i historierne, som knytter sig museets samlinger - om det så gælder de enkelte brandbiler, brandsprøjterne eller den særlige afdeling om Civilforsvarets historie, som blandt andet indeholder intakte kasser med alt til at etablere et samlingssted i tilfælde af en nødsituation. Og alt, det vil sige alt! Fra toiletpapir over babymad til sparkedragter og tæpper.

I en anden afdeling står tre brandsprøjter, mere end 100 år gamle. De er fremstillet i træ og til at spænde efter et par heste. Slangerne er lavet af læder, som er nittet sammen. Også spandene er af læder og ikke ret store. For de skulle kunne bæres af børn også, fortæller Per Paaske. Dengang måtte alle -store og små - hjælpe til, når ilden slap løs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skumsprøjt uden gift

Brandbilerne er ikke kun til at blive beskuet af museets gæster. Omkring 20-25 gange om året rykker de ud for at sprøjte med skum - til stor fornøjelse for børn i alle aldre på Lalandia, til Nakskov Fjorddage, til Familiedag på Hestehovedet, i Hummingen...

Og det er altså skum uden farlige stoffer i. Det er så rent som hårshampoo. Til gengæld kan det ikke bruges til at kvæle ild med.

Op til jul er det i en af museets sprøjtevogne, at selveste julemanden gør sin entré til juletræstænding på Axeltorv.

- Alt det tjener vi jo en slat penge på, slår Per Paaske fast.

Men det er også en kostbar opgave at holde de gamle "damer" kørende:

- Hende her, siger Per Paaske og peger på den flotte Plymouth årgang 1934:

- Hun har fået en anden motor, en brugt én fra Sverige. Og her står fire nye dæk, som vi har fået hjem fra USA. Det har været dyrt; men heldigvis har vi fået en del penge fra Lollands Fonden til de projekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kom og få en kop kaffe!

Til næste år er det 20 år siden, at byens gamle brandstation blev indviet som brandmuseum.

- Det bedste vi kan få i jubilæumsgave, vil være en masse frivillige. Lige nu er vi omkring 15-20 stykker; men vi kan sagtens bruge flere. Helst med med stort kørekort med en eller anden håndværksuddannelse, siger Gerner Stryhn, som er formand for Nakskov Brandmuseum. Han kommer med en opfordring:

- Hvis der er nogen, der kunne tænke sig at lægge nogle timer som frivillig i museet, så kig forbi en torsdag aften mellem 19 og 21. Vi har altid kaffe på kanden, og så kan vi jo få en lille snak!

  • Et af klenodierne er den gamle Dodge fra 1957, her fremvist af Gerner Stryhn, som er formand for Nakskov Brandmuseum. Foto: Lars Dalsig 
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland