Annonce
Ugeavisen Lolland

Nakskov Revyen hjælper børn og unge i Lolland kommune

Revydirektør Thomas Findval Sølvskov (tv) og Kasper Koch Autrup (th) fra headspace Nakskov. Pressefoto
Nakskov Revyen, der blev stiftet i 2021 af medstifter og nu revydirektør Thomas Findval Sølvskov, har en vision om at hjælpe børn og unge i Lolland Kommune, og give dem et kendskab til kulturelle oplevelser i Nakskov, såvel som resten af kommunen. Kan allerede nu krydse af at de går efter deres visioner.

NAKSKOV: Nakskov Revyen har flere visioner, og nu er 1 af dem blevet indfriet, og det glæder revyens direktør sig over i samarbejde med bestyrelsen.

- Vi har nu indgået et stærkt samarbejde med headspace Lolland, som jeg helt inde fra hjertet kan sige, at jeg er så lykkelig for kunne lade sig gøre, udtaler revydirektør Thomas Findval Sølvskov, og forsætter:

- Jeg ville gerne give noget tilbage til Nakskov, da jeg selv har haft mange fantastiske somre her hos min mormor, da hun boede i byen. Og nu har vi muligheden for at give flere børn og unge i Lolland Kommune, samme skønne sommeroplevelse ved at kunne invitere headspace’s børn og unge mellem 12 og 25 år ind og se Nakskov Revyen, sammen med rådgiverne fra headspace Lolland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Nakskov Revyen, der i samarbejde med leder og ungerådgiver af kontoret i Nakskov Kasper Koch Autrup og Centerchef Kristian Hjorth har fået dette til at kunne lade sig gøre.

- Først og fremmest er vi rigtig glade for at vi i headspace bliver tænkt med ind i de eksisterende tilbud der er for unge i Lolland kommune, så da Thomas tog kontakt, var vi ikke i tvivl om at vi skulle takke ja. Vi vil rigtig gerne deltage i, og samarbejde om, de tiltag der er som kan komme de unge der bruger headspace til gavn, især i ferier som kan være svære for en del unge, udtaler Kasper Koch Autrup.

Det Sociale Netværk & headspace Danmark er stiftet af den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Hvad er det, revy kan gøre for børn og unge?

Revy er ikke kun for gamle, og mange tænker at revy er gammeldags, men faktisk så er revy så aktuelt som det overhovedet kan være, og det er også et frirum, hvor man kan glemme den barske hverdag man har, og de problemer der virkelig fylder i hverdagen, og så få et godt grin og hygge sig i godt selskab, og det er endda bevist, at hvis du griner og har det godt, så skaber det endorfiner i kroppen, som gør at man bliver stimuleret på en hel anden måde, så man kan få energi til at kunne klare hverdagen. Det bakker direktør Trine Hammershøy for Det Social Netvær & headspace Danmark op om.

- Når hverdagen for vores unge og frivillige til tider centrerer sig om ganske alvorlige emner, er det vigtigt ind også i mellem at give sig tid til at slappe af og grine. Derfor glæder det mig naturligvis meget, at Nakskov Revyen på denne måde hjælper med til, at vi kan få noget humor ind i hverdagen. Det er altid dejligt, når lokale kræfter bakker op om vores arbejde, så 1000 tak for det, siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Noget andet som Nakskov Revyen kan vise er at det også er okay at være anderledes og ikke som man plejer, for det kan også være det fedeste at være kreativ og tænke i andre baner, og derfor har Nakskov Revyen også budt dørene op for at de unge kan komme og hjælpe til og være frivillige i revyen, og skabe et netværk igennem det, og have noget tilfælles med andre, der også kan lide at være kreative.

- Hvis jeg kan få nogle af dem der har set revyen, til at gå hjem og tale med deres forældre eller venner om denne oplevelse, og starte en dialog, så er jeg meget glad, for så har det givet dem en lille smule mere mod, udtaler Thomas Findval Sølvskov.

- Der er jeg helt enig med Thomas. Selvom headspace er et tilbud for unge der oplever udfordringer af den ene eller anden slags, så er det utrolig vigtigt med et frirum hvor der kan grines og skabes nye relationer. Det er et rum hvor de unge kan være sig selv og hvor nogle måske bliver introduceret til nye oplevelser og for andre, med interesse i skuespil, sceneopbygning og fællesskaber, kan det gøre det lettere at opsøge denne interesse, når nu man har været inde og møde Thomas og de andre i Nakskov Revyen, siger Kasper Koch Autrup, ungerådgiver og leder af headspace Lolland.

Det er pudsigt, at Thomas vender tilbage til Tilegade. Fordi Thomas oldeforældre havde faktisk Sølvskovs Skrædderi liggende i nr. 43, som er lige ved siden af, hvor headspace Lolland har til huse, nemlig i Tilegade 41.

Nakskov Revyen har premiere 4. august på Hotel Harmonien i Nakskov og spiller frem til 26. august.

  • Revydirektør Thomas Findval Sølvskov (tv) og Kasper Koch Autrup (th) fra headspace Nakskov. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet