Annonce
Ugeavisen Lolland

Rørbæk Huse-byggeri i gang

De første spadestik blev taget af formand for Sakskøbing Boligselskab Lene Rørholt, Kim Mosgaard, produktionsdirektør hos entreprenøren Adsbøll, og John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune. Foto: Peter Levinsen Hansen

Første spadestik taget til boliger på den gamle Rørbæk Skole-grund

SAKSKØBING Forleden kom 37 nye almene familieboliger på den gamle Rørbæk Skole-grund et skridt nærmere.

Her blev byggeriet nemlig skudt i gang med et første spadestik efterfulgt af en skål i champagne.

- Vi har mange utålmodige, der glæder sig til at flytte ind, som vi håber på bliver i 2021, næste år, eller starten af 2022, fortalte Lene Rørholt, der er formand for Sakskøbing Boligselskab, i sin tale.

Hun takkede samtidig for det gode samarbejde med Guldborgsund Kommune, Martin Skibsted, Adsbøl, Kant Arkitekter samt Boligselskabet Danmarks medarbejdere.

Borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder (G), lagde vægt på fordele for Sakskøbing med det nye byggeri.

- Det er 37 familieboliger. Og det glæder mig, at det er med til at styrke handelen i Sakskøbing. Fordi det at lave byfortætning om en handelsgade ved vi ud fra analyser, at det er med til at skabe mere liv i byen og dermed forretningerne og restauranterne, som i forvejen i disse covid-19-tider er hårdt ramt, fortalte han.

- Skolen blev revet ned for efterhånden mange år siden. Og så har grunden jo ligget hen. Der har været forskellige aktiviteter her, og nu er den landet på almennyttige boliger. Det er jo godt i forhold til, at der er ventelister for at flytte til Sakskøbing. Så nyt liv på den her grund med nye lejligheder, fortsatte John Brædder.

Med den lange venteliste på boligerne til Rørbæk Huse har Sakskøbing Boligselskab også flere projekter på vej.

- Vi har nede ved Toldboderne, som vi arbejder meget på i øjeblikket i etape tre. Det kører vi videre med, fordi vi har et virkelig stort behov i Sakskøbing. Også fordi det skal ligge så tæt på byen så muligt, fordi det er det, som folk vil have. Når først man bliver gammel og måske ikke kan køre bil, så er det jo godt at kunne tage sin rollator, eller hvad man nu har af hjælpemidler, og selv komme op til byen, fortæller Lene Rørholt.

Hun ser også frem til sidst på sommeren i det nye år, hvor man håber at kunne holde rejsegilde for boligprojektet.

- Vi håber, når vi skal til at have rejsegilde, at vi ikke skal have alle de her forholdsregler med at passe på og spritte af. Men der er jo lys for enden af tunnelen, fortæller Lene Rørholt.

Spadestikket blev taget under så coronavenlige forhold som muligt med under 10 deltagere på den tidligere skolegrund. - Det har jo også været lidt en udfordring at finde den der hårfine balance, fortæller Lene Rørholt. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • De første spadestik blev taget af formand for Sakskøbing Boligselskab Lene Rørholt, Kim Mosgaard, produktionsdirektør hos entreprenøren Adsbøll, og John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • Spadestikket blev taget under så coronavenlige forhold som muligt med under 10 deltagere på den tidligere skolegrund. - Det har jo også været lidt en udfordring at finde den der hårfine balance, fortæller Lene Rørholt. Foto: Peter Levinsen Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen