Stigs hjertemotor kan ikke banke

BANDHOLM Når man møder Stig Jørgensen og hans Hustru Alice en helt almindelig eftermiddag i deres hus i Bandholm, er der ikke noget usædvanligt over dem. Et almindeligt pensionist-ægtepar, som virker sunde og raske og byder på kaffe.

Men deres liv er ikke helt almindeligt. I 2017 fik Stig et mekanisk hjerte, så i dag må han altid gå med en vest, der er stor nok til at rumme et par batterier på størrelse med et halvt brille-etui. De holder i 14 timer ad gangen liv i den pumpe, som han har fået indopereret efter et dramatisk sygeforløb. Han håber ved at stå frem og fortælle om sit forløb, at han kan hjælpe andre til at lære af hans historie. Og især ikke at acceptere en afvisning, hvis lægen ikke undersøger smerter i brystet, når de opstår.

Historien begyndte tilbage i november 2016, da Stig pludselig fik smerter i brystet.

- Det var som en kniv, der gik fra brystet og hele vejen ud gennem ryggen. Men lægevagten mente, at jeg bare skulle tage noget smertestillende, så jeg tænkte, at det havde han vel forstand på, fortæller han.

Ti dage senere var smerterne dog så voldsomme, at Stig gik til sin egen læge. Her tog sygeplejersken et hjertediagram, hvorefter en ambulance straks blev tilkaldt.

- Og ved Farøbroen ventede en helikopter, så jeg kunne komme hurtigere til Rigshospitalet, hvor de fjernede en blodprop på størrelse med et tændstikhoved, husker Stig.

Men hermed var sagen ikke løst, for et hjerte, der er "forstoppet" i dagevis, mister simpelthen sin evne til at pumpe.

- Jeg fik det slet ikke bedre, da proppen var væk. Hjertets kapacitet var nede på fem procent, og det kan man ikke overleve, fortæller Stig, der ikke kan huske ret meget fra ugerne, der fulgte. Det kan hans hustru Alice til gengæld.

- Det var forfærdeligt for både mig og vores børn. Vi kunne jo bare se på, mens de kæmpede for hans liv. Den værste dag måtte de genoplive ham 70 gange, husker hun og forklarer, at lægerne forsøgte forskellige metoder til at øge blodcirkulationen. Blodfortyndende medicin, stenter, der skulle udvide årer og vener. Men intet hjalp.

- Til sidst konkluderede de, at Stig ville dø, hvis han skulle vente på et donor-hjerte, så de foreslog, at han fik en "Heart Mate"-pumpe, der opereres ind til erstatning for den ene hjerteklap og pumper blodet rundt ved hjælp af et batteri, som skal genoplades. På det tidspunkt var det ret nyt og under 20 i Danmark havde prøvet det, men vi havde jo intet valg, siger Alice Jørgensen, der ligesom Stig stadig er meget berørt af at tale om de kritiske dage i slutningen af 2016 og begyndelsen af 2017.

For Alice var det umenneskeligt hårdt at stå uden for døren under de omfattende operationer. Især fordi operationerne var meget vanskelige på grund af blodtabet, der var enormt, fordi Stigs blod var meget fortyndet for at sikre cirkulationen. Derfor ville operationssår ikke heles, så der skulle store mængder donorblod til for at redde hans liv undervejs.

Stig kan ikke huske ret meget, indtil genopvågningen med det nye hjerte. Og det var en noget blandet oplevelse. For som han siger, blev han "som født på ny" - men desværre med næsten sammen ulemper som en nyfødt.

- Jeg havde tabt ti kilo muskelmasse og kunne jo hverken stå, gå eller bevæge mig efter de mange uger i sengen, så jeg skulle lære alt forfra, siger Stig, der husker, at han en måned senere måtte tage sin kørestol med, da han skulle til en konfirmation i familien. Siden er det heldigvis gået fremad, men hans ene fod er blevet skadet af at ligge for længe. En såkaldt "dropfod" kaldes det, og det medfører i dag, at han ikke går så godt.

Og så har man absolut ikke lige så mange kræfter med et kunstigt hjerte som med et rigtigt.

- Jeg laver i store træk de samme ting i haven som tidligere, kan komme ud og kan have gæster, men jeg må ikke overanstrenge mig og har kun energi til at fungere normalt et par timer ad gangen, siger Stig Jørgensen, der nogle dage ville have ønsket, at der var tid til at skaffe et donorhjerte i stedet.

- Jeg går jo altid med et sår, som skal passes ved de kabler, der går ind gennem maven, så brusebad er meget besværligt. Og så er det jo umuligt at bade ved stranden naturligvis, siger han og fortæller, at han skal tage 12 forskellige slags medicin - og tager til kontrol fire gange om året.

Og så er han mest tryg, hvis Alice er i nærheden, så hun kan tage affære, hvis der sker noget uventet med den avancerede teknologi med et batteri, der skal skiftes efter højest 14 timer og genoplades. Endelig skal han for hver en pris undgå virus, da det kan forværre hans tilstand kritisk.

Alligevel er han lykkelig for, at han har fået en god chance for overlevelse med i købet.

- Det samme hjerte som mit blev opfundet for 11 år siden, og den første, som fik det, lever endnu, så det tyder jo på, at det er noget, der virker, siger Stig Jørgensen, der også har et begrundet håb om et lidt bedre liv med den dårlige fod.

- Det har været noget af et roderi at få sundhedsvæsenet til at forstå, at jeg ikke bare kan behandles af hvem som helst, for jeg får jo blodfortyndende medicin og kan ikke gennemføre almindelige operationer. Men nu ser det heldigvis ud til, at de har forstået, hvordan det skal løses, så jeg regner med, at et kun kommer til at blive bedre fra nu af, siger han.