Anmelderne er fortsat lunkne over "1864"

Søndag aften løb andet afsnit af DR's dramaserie "1864" over skærmen. Første afsnit delte anmelderne i to lejre, men det andet i rækken får ingen af anmelderne til at strø om sig med mange stjerner.

Herunder er udpluk fra avisernes anmeldelser (i parentes antallet af stjerner):

- Efter to timer stritter "1864" i flere retninger, men man skal passe på ikke at lade åbne ender og ophedede debatter skygge for skønheden, der stadig løfter serien over vanligt niveau på stort set alle andre områder.

- I billederne og lyd emmer "1864" også i anden omgang af kærlighed, grandiositet og varme med dens sommersol, syngende græshopper og mor Karens kridhvide vasketøj.

- Historien savner episk fremdrift. Det er himlen, skyerne, skoven og det grønne grenværk, der bliver stående på nethinden.

- De færreste har hæftet sig ved det egentlige problem: at den ikke er særlig god. Efter første afsnit var det stadig muligt at lade tvivlen komme den anklagede til gode, men efter nu at have tilbragt næsten to timer sammen med Peter, Laust og alle de andre, må man konstatere, at piben skal have en væsentlig anden lyd fremover, hvis den skal snige sig op på en middelkarakter.

- Det er kendetegnende for serien indtil videre, at den næsten synes at opløse sig selv og sin egen alvor i overtydelige og karikerede figurer og pointer.

- Når den første voice over for eksempel fortæller os, at Didrik har sår på sjælen, mens far Thøger har et sår på benet, må det være, fordi man ikke har tiltro til, at publikum selv havde fanget dette kluntede forsøg på at skildre to mænds posttraume serveret som henholdsvis mental og fysisk tilstand.

- Sigøjnere, gale politikere og onde herremænd. Ole Bornedal gik planken ud i andet afsnit af "1864", men endte trods umådeligt smukke billeder endnu en gang med lidt af en maveplasker.

- Når Bornedal alligevel formår at holde nogenlunde sammen på løjerne og trække tre små stjerner hjem, skyldes det ikke mindst dramaets følelsesmæssige kerne, som ligger hos brødrene Peter og Laust, der begge melder sig til hæren - Laust for at hævne sin far, Peter for at opleve verden.