Annonce
Underholdning

Blak er tilbage med ny single

Blak er klar med ny udgivelse. Arkivfoto Foto: Claus Hansen

Henrik Blak fra Nakskov er i dag fredag på gaden med en ny single.

28-årige Henrik Blak fra Nakskov, der i 2016 storhittede med singlen “Nede Mette” er nu tilbage med en ny single, der er på gaden fredag.

Blak, som er nakskovittens kunstnernavn, satte for alvor fart på sin karriere, da han i foråret 2016 udkom med sin debutsingle “Nede Mette”, som blev danmarkshistoriens mest streamede nummer pr. dag i Danmark.

Derudover sikrede “Nede Mette” Blak en statuette for Årets Clubnavn til Danish Music Awards sidste år.

Siden har Blak forsøgt sig med numre som “Klip” feat. Jimilian og “Ik’ Min Skyld”.

- Jeg har ikke haft travlt med at udgive ny musik. Jeg er 1. oktober flyttet fra Nakskov til i en lejlighed i Ørestaden, hvor jeg har været med til at bygge et nyt studie, fortæller Blak.

Han valgte ganske enkelt at flytte, fordi han i forvejen det seneste år har befundet sig meget i København.

- Det er meget nemmere for mig at bo i København. Jeg brugte mange timer på at køre frem og tilbage, fortæller han.

Men fredag er han altså aktuel med den nye single “Skyldig”, som er et gensyn med fortiden.

- Den handler om hende, man aldrig fik fat i, da man var yngre, men som man aldrig har glemt. Det er hende, der på sigt har vist sig ikke kun at være et teenage-crush, og som man drømmer om at få en ny chance hos, selvom der er gået mange år. Er kærlighed kriminel, så er jeg helt klart skyldig, siger Blak, der giver udtryk for, at han har arbejdet længe på denne single.

En kvinde fra fortiden
Direkte adspurgt om den nye single handler om ham og gammel kærlighed, svarer Blak.

- Der er tale om en kvinde fra min fortid, og hun ved det også godt, afslører han uden at ville uddybe nærmere.

Om “Skyldig” fortæller Blak, at han vil vurdere den til at være mere jordnær og knapt så flabet, som noget han tidligere har lavet.
Blak har den senere tid droslet lidt ned på antallet af koncerter for at hellige sig musikproduktionen.

- Udover denne single, så er der flere ting på vej, som lige skal finpudses. Men meget snart skruer jeg op for antallet af koncerter igen, fortæller Blak.

Om ”Skyldig” kommer i nærheden af storhittet “Nede Mette” vil tiden vise.

  • Blak er klar med ny udgivelse. Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes