Forældre i kamp for deres autistiske søn

I en solbeskinnet have i udkanten af Bandholm sidder Bettina Poulsen og Mogens Rasmussen. Indendøre på sit værelse sidder deres 19-årige søn Andreas. Det ikke bare almindelig teenagemuthed, der plager Andreas. Han er autist, og derfor ikke så god til at tackle, når de faste rammer om hans liv forstyrres. Og det er de blevet så rigeligt i det seneste års tid.

Efter endt skolegang på Blæsenborgskolen kom Andreas på en efterskole for psykisk svage unge i 2008. Skolen ligger på Falster, og forældrene havde brugt flere år på at vænne den tryghedssøgende og autistiske dreng til tanken.

- Derfor var det bare så dejligt, da han ringede hjem efter den første dag og sagde “Jeg havde aldrig drømt om, at det skulle være så godt”, fortæller Betina Poulsen. Kort efter, da Andreas fyldte 18 år, blev der lavet en uddannelsesplan i samarbejde med kommunen.

- Indstillingen var, at han skulle fortsætte på skolen. Men det fik vi nej til, fordi kommunen havde sit eget uddannelsestilbud, fortæller Betina Poulsen.

I midten af sommerferien 2009 fik familien at vide, at Andreas fremover skulle uddannes i Lolland Kommunes tilbud til handicappede unge (STU) med start straks efter ferien.

- De fleste ved, at når det drejer sig om autister, kan man ikke bare komme med ændringer få uger før, de skal ske. Det er utrygt.

- Vi kunne slet ikke overskue det. At hive ham væk fra en skole, hvor det endelig gik så godt - efter så mange nederlag. Og kaste ham ud på dybt vand igen, siger Betina Poulsen.

Forældrene klagede over afgørelsen til ankenævnet, og imens fik Andreas lov til at fortsætte på efterskolen. Men 23. december afviste ankenævnet klagen, og Andreas måtte tage hjem fra efterskolen. Siden har han siddet i forældrenes sofa som kontanthjælpsmodtager. 18. august skal han starte på kommunens nyoprettede skole for unge handicappede i Tillitze.

- Jeg kan ikke se, hvorfor man vælger at lægge en uddannelse for unge på et gammelt plejehjem langt ude på “Lars Tyndskids mark”. Hvordan skal de kunne lære at begå sig i samfundet derude, hvor der hverken er caféer, butikker eller ungdomsliv? Det lugter langt væk af, at man vil gemme dem væk, siger Bettina Poulsen.

- I kommunen bliver vi betragtet som nogle brokkehoveder og manipulerende forældre, der sætter griller i hovedet på vores søn. Men det handler om, at vi som alle andre forældre vil have, at han får en uddannelse, et liv og en fremtid, som han har lyst til - ligesom alle andre unge i hans alder, forklarer Mogens Rasmussen.