Dækker Katrine Bonde med sine minimale kjoler over venstremanden Kristian Jensens manglende dansefærdigheder.
Dansede Kristian Jensen overhovedet? Og overlevede parret i fredagens udgave mest af alt på Katrine Bondes flotte dans, nogen vil måske sige hendes flotte krop, som kun var dækket af en minimal omgang guldstof tilsat et tørklæde i sprælske farver?
Ekstra Bladets læsere er ikke i tvivl. I en spørgeundersøgelse på ekstrabladet.dk mener over 36 procent af de som har stemt, at Kristian Jensen faktisk slet ikke dansede.
Knap en fjerdedel svarer, at det er godt han har politikken at falde tilbage på. Men trods alt svarede fem procent at venstrepolitikerne burde skifte taburetten ud på Christiansborg med en karriere som professionel danser.
- For mig er det en samba-kjole. Jeg prøver ikke at stjæle noget fokus. Jeg prøver bare på at få sambaen frem, forklarede den sexede danser Katrine Bonde fra Nykøbing til Ekstra Bladet fredag aften.
Parret endte på en niende og sidste plads .