Annonce
Vejret

Øboere holder vejret inden højvande

Askø og Lilleø er flere gange tidligere blevet ramt af oversvømmelser. Billedet her er fra 2007. Arkivfoto: Anders Knudsen
Beboerne på Askø og Lilleø holder ekstra godt øje med DMI's prognoser for de kommende dage omkring det varslede højvande og blæsevejr. Det samme gør Lolland Færgefart.

Opdateret 15.43 med kommentar fra Onsevig Digelag:

Som tidligere omtalt her på folketidende.dk har DMI udsendt et forvarsel om forhøjet vandstand i Smålandsfarvandet og ved Lolland og Falsters nordlige og vestlige kyster torsdag og fredag. 

Ifølge DMI's vagthavende meteorolog, Steen Hermansen, ser det i øjeblikket ud til, at vandstanden topper ved cirka 130 centimeter over normalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kan der også ventes forhøjet vandstand rundt om øerne i Smålandsfarvandet, og på Askø og Lilleø holder flere af beboerne derfor ekstra øje med vejrprognoserne i øjeblikket.

- Vi er jo altid lidt spændte på, hvor højt det bliver, men indtil videre ser det ikke ud til at blive ekstremt højt. Hvis ikke det kommer højere end 130 centimeter, så tror jeg, at vi kan klare det hele vejen rundt. Hvis vi når op på 150-160 centimeter, er der nogle steder, hvor markerne vil blive oversvømmet, men vi kan ikke gøre så meget. Det er jo naturens kræfter, siger Jørgen Gosmer, der er medlem af digelaget på Askø og Lilleø.

- Vi krydser fingre for, at det holder sig på højst 130 centimeter. Så burde det ikke blive nogen katastrofe, tilføjer han.

Netop Askø og Lilleø har flere gange tidligere oplevet at blive ramt af oversvømmelser i forskellig grad, så beboerne på øerne er bekendt med risikoen - også for, at de to øer for en stund kan blive afskåret fra hinanden.

- Hvis det bliver så højt (som varslet, red.), bliver dæmningen mellem os oversvømmet. Den forsvinder allerede ved 70 centimeter over normalen. Men det ved de, der bor på Lilleø godt, fortæller formanden for Askø/Lilleø Beboerforening, Marianne Pilhøj Thomsen.

En anden udfordring kan blive færgeforbindelsen til Lolland - både på grund af vandstanden og vinden. DMI forventer vindstød op til stormstyrke i løbet af torsdagen og måske til et stykke hen på fredagen. På Askø kan den forventede høje vandstand give problemer for broklappen, så bilerne ikke kan køre af og på færgen.

Overfartsleder Max Møller Christensen fra Lolland Færgefart siger til Folketidende, at det måske kan komme på tale at indstille sejladsen til nogle af øerne, men rederiet afventer friske prognoser fra DMI, før man kan sige noget mere præcist.

Hos Onsevig Digelag på Vestlolland følger man også situationen nøje.

- Foreløbig lyder prognoserne på, at vi får 130-140 centimeter over normalen, og vores højvandsport lukker ved 1,20 meter, og det ser ikke ud til, at vandet kommer over kanten på porten. Vi fik jo forhøjet vores dige sidste år, og det her højvande kan ikke true diget.

-Så vi burde være på den sikre side, men man kan aldrig vide helt, så vi holder selvfølgelig øje, siger Susanne Møller Andersen, der er konstitueret formand for Onsevig Digelag.

  • Askø og Lilleø er flere gange tidligere blevet ramt af oversvømmelser. Billedet her er fra 2007. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud