Annonce
Vejret

Rød alarm: Pas på solen i de næste dage

Polfoto/arkivfoto. Foto: Anita Graversen. Polfoto

Ekstraordinært høj UV-stråling gør solens stråler farlige i de kommende dage.

Her en advarsel til badegæster, de over 100.000 mennesker på Roskilde Festival og alle andre: De kommende dage er risikoen for at blive solskoldet ekstremt høj.

Det skyldes, at solens skadelige ultraviolette stråling er omtrent så stærk, som den overhovedet kan blive på vore breddegrader.

Hvis man i forvejen har bleg hud efter den sløje forsommer, er faren for at blive solskoldet overhængende. Og skoldning øger risikoen for at få hudkræft, siger projektchef Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse.

- Jo flere gange, man bliver skoldet, og jo værre det er, des større er risikoen for at få hudkræft. Det betyder ikke, at man får hudkræft ved at blive solskoldet, men det betyder, at risikoen stiger for hver gang, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Torsdag lander UV-indekset ifølge DMI på 6,4 over hele Danmark, hvilket er i den absolut kritiske ende mellem "høj" og "meget høj".

Indekset angiver intensiteten af den hudskadelige stråling. I middagssolen kan det ved Ækvator nå op på cirka 15, og i Danmark højst cirka 7 i sommermånederne, oplyser DMI. Derfor bør man højst være en halv time i solen midt på dagen.

På dmi.dk kan man finde sin hudtype og de forholdsregler, man bør tage, hvis man hører til de særligt udsatte.

Undersøgelser viser, at en gennemsnitsdansker har hudtype 2. Det betyder, at man bliver solskoldet efter cirka tre kvarter i middagssolen med UV-indeks 6.

Men hvis man også tager sol før klokken 12 eller efter klokken 15, kan man ikke engang tåle de tre kvarter i middagssolen, fordi "taxameteret" også tikker før og efter middag, om end lidt langsommere, end når solen står højest.

Solens stråler bliver ikke mere skadelig end lige nu

Temperaturer over 30 grader rammer Danmark, og alle nyder solens stråler efter et noget sløvt forår. Men man skal passe på.

Det skyldes, at solens skadelige ultraviolette stråling er omtrent så stærk, som den overhovedet kan blive på vore breddegrader.

De fire solråd:

1. SKYGGE
Flyt hyggen ind i skyggen mellem 12 og 15, hvis UV-indekset er 3 eller mere.

2. SOLHAT
Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til med tøj og hat, når solen står højest.

3. SOLCREME
Brug altid rigeligt med faktor 15 og husk, at lige meget, hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege.

4. SLUK SOLARIET
De kunstige stråler øger markant risikoen for kræft i huden. Og jo yngre du er - desto mere udsat er du.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk).
/ritzau/

  • Polfoto/arkivfoto. Foto: Anita Graversen. Polfoto
Annonce
Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland