Vinterkrigen satte en stopper for busrejsen til Harzen

Med en vis skepsis på grund af vejret steg vi på bussen på Øresundsvej på Amager fredag 29. december cirka klokken 7. Efter at have taget de sidste gæster op ved Folehaven, begav bussen med 37 passagerer sig sydover. Flere end os selv var skeptiske, men hvad.. - vores chauffør Preben mente da nok, vi kunne komme til Rødby. Han havde af sin vognmand fået at vide, at i Tyskland var vejret fint. Så alt i alt lød det da alt sammen meget godt.

Men glæden varede kort. I Tappernøje var hovedvejen totalt lukket. Retur til Rønnede til kroen, hvor vi ankom cirka klokken 9.15. Det gjorde godt med lidt kaffe og en lille én til halsen, nu hvor det hele så ud til at skulle ende i kaos.

Landevejen over Næstved til Vordingborg skulle være nogenlunde fremkommelig, hvorfor vi prøvede dette. Minsandten om det ikke lykkedes. Derefter over Nykøbing til Rødbyhavn.

Dette sidste træk var nu forresten ikke uden farer. Foruden at mase sig igennem store snedriver kørte vi fast cirka tre kilometer fra Rødbyhavn. Hvad nu? Alle mand ud af bussen. Skubbe og skubbe - ja til sidst og med afbrækkede grene under baghjulene lykkedes det altså at komme fri.

En bus fra Viking Nordturist var forresten så fræk at overhale os under det just passerede. Nå, men vi nåede så færgelejet klokken 14.30. Hvorfor kørte vi nu ikke ombord? Næ, for der var en eller anden bus, der sad fast. Hvad mon det var for én? Den fra Viking, selvfølgelig. Men også den kom løs, og klokken 14.45 kørte vi ombord på færgen "Danmark".

Et lyspunkt; mad efter kun et kvarters venten. Men hvad nu? Hvorfor sejler vi ikke snart? Det rygtedes, at landgangsbroen ikke kunne fjernes på grund af strømsvigt. Endelig klokken 17 var der afgang med ankomst klokken 20 i Puttgarden. Men sikken en overfart - mange fik tømt deres maver helt ufrivilligt.

Hvorfor kom vi nu ikke fra borde? Vente og vente. Også dette var der selvfølgelig en helt naturlig forklaring på. Færgen kunne ikke komme helt ind i lejet. Hvorfor nu det? På grund af blæsten selvfølgelig.

Nå, men der trækkes en stålwire til en mole et eller andet sted, og med lidt held lykkedes det at rette færgen op i lejet, så den kan sejle "lige til". Vi er i land klokken 19.30 og nu til Harzen. Troede vi!

Men ak. I tolden fik vi at vide, at det meste af Nordtyskland i løbet af dagen var sneet til. Vi fik simpelthen ikke lov til at fortsætte. Altså retur til færgen. Men ikke den samme. Næ, vi skulle ombord på den tyske "Deutschland". Men endnu engang ak. Her var der fagligt møde, så de ville da ikke have sådan en flok danskere.

Alt så sort ud. Hvor mon vi skulle overnatte? I bussen - føj for én. Men så kom kaptajnen fra "Deutschland" pludselig løbende for at fortælle, at vi godt kunne komme ombord alligevel. Ih, hvor dejligt.

Men glæden varede kun cirka fem minutter. Folkene havde taget skade af det såkaldte "faglige møde". De ville sgu ikke arbejde. Igen fra borde og ud i den kolde sne. Men en anden tysk færge "Theodor Heuss" ville da med glæde huse sådan en samling busrejsende.

Vi havde nu, opdagede vi, tre busser i alt, nemlig også en fra Trump Rejser, som havde holdt i Puttgarden fra om eftermiddagen. Vi kom så ombord cirka klokken 20, og klokken 21 fik vi mad. Trætte, som vi var, er det naturligt, at irritation og surhed breder sig. Nogle vil hjem. Det er selvfølgelig uladesiggørligt. Alt i alt tog de fleste det med godt humør.

Der var jo heller ikke meget andet at gøre ved den sag. Natten foregik siddende/liggende på stole og gulve. Morgenmad blev serveret klokken 6.15. Vente og vente, snestormen rasede. Nogle var mere eller mindre søsyge, selvom vi lå i færgelejet. Frokost klokken 12.30. Eftermiddagskaffe klokken 16.15.

Et lyspunkt om eftermiddagen cirka klokken 17. Tre opvarmede togvogne fra DB (Deutsches Bundesbahn) kom ombord, så vi havde noget at hvile og sove i. Lige hvad vi manglede. Aftensmad klokken 19. Klokken 19.50 meddeles det i højttalerne, at nytårsaften må forventes at skulle foregå på skibet, da der ingen vejrbedring var i sigte. Nå ja, hvorfor ikke. Det kunne da sikkert blive meget sjovt.

Efter en under omstændighederne behagelig nat serveres morgenmad fra klokken 8.30. Frokost klokken. 13. Det meddeles nu, at busserne vil blive flyttet over på færgen "Danmark" i løbet af eftermiddagen, da en eventuel vejrbedring vil betyde, at denne færge straks skulle sejle mod Rødby.

En rigtig hyggelig nytårsaften tager sin begyndelse med det helt store kolde bord cirka klokken 19.30. Men det skulle få en brat ende. Kaffe og cognac eller likør, der skulle have været serveret klokken 21.30, blev aldrig til noget. Næ, for klokken 20.50, da vi dårligt havde fået spist færdigt, lød det i højttalerne, at vi havde 10 minutter til at komme over på "Danmark".

Det var da ad helvede til. Hvem pokker havde nu fundet på det? Kunne denne person da ikke bare have ventet en time? Nå, men sådan skulle det altså ikke være. Vi sejlede klokken 21.45, og på overfarten fik vi serveret kaffe med en lille en til halsen. Gratis! Det var heller ikke for meget. En nytårsaften!

Her må det være på sin plads med et par rosende ord til det tyske personale på "Theodor Heuss". De var bare helt fantastiske. De var i samme situation som os, de kunne heller ikke komme nogen steder. Så kunne de jo ligeså godt kræse lidt for os, og det gjorde de til punkt og prikke.

Vi var efterhånden blevet til en hel familie, og det, kokke og tjenere gjorde for os nytårsaften, bekræftede alles synspunkt. Hele eftermiddagen havde de puklet. Gjort rent i restauranten, lagt nye duge på bordene, Køkkenet stod på gloende pæle. Det var synd, det hele blev så brat afbrudt. De må have følt det som at få en spand kold vand i ansigtet. Vi følte alle med dem.

Vi ankom til Rødby cirka klokken 22.30. Derefter begav vi os til nogle togvogne, der stod ved perronen cirka 200 meter fra færgen. Her måtte vi så fejre nytår, og jeg tror faktisk - trods alt, at mange hyggede sig. Nogle med bajere, andre med "rigtig" champagne.

Der blev så serveret morgenmad på færgen klokken 8.30. Rygter om, at vi skal sejle til Korsør spredes cirka klokken 10. Der må være noget om snakken. Vi skal nemlig afhente vor bagage i toget og være ombord senest klokken 11. Det meddeles nu, at vi skal afvente cirka 250 menneskers ankomst - nogle fra Rødby Hallen, hvor de har været i fire dage, andre fra privat indkvartering.

Det trækker ud med at få disse mennesker frem til færgen, da det er vanskeligt at orientere sig i området. Klokken 14.05 får vi at vide, at afgangen er udsat på ubestemt tid. Puha, hvornår mon vi nu kommer hjem? Da sikkert ikke i dag.

Men pludselig bevæger færgen sig. Mod Korsør. Klokken er nu 15.12. Hurra! I havn klokken 19.40 i færgelejet kun beregnet for tog. Det var det eneste, den store færge kunne lægge til i. Men det skabte da også problemer. Der var jo ikke rigtig nogen frakørselsforhold. Med stort besvær fik vi vores bus over baneterrænet. Det var på millimeter.

Busserne fra Viking og Trumf var begge lidt større end vores. De har nok måttet lade dem stå på baneterrænet og i stedet tage toget til København. Vi ved det ikke. I hvert fald var vi på sjællandsk jord klokken 20, og ad nogenlunde farbare veje kørte vi mod hovedstaden, hvor vi klokken 21.45 stod af på Øresundsvej.

En tur ud over det sædvanlige. Hvor mange mon har sejlet fra Rødby til Korsør? Bare én af hundreder af små tilfældigheder.

Amager Rejser meddelte os cirka 10 minutter, før vi nåede til Korsør, at vores rejsepenge vil blive tilbagebetalt 100 procent. Faktisk ikke noget, nogen havde regnet med.

Med hilsen fra passager

nr. 15 og 16

Inge Nielsen

og Jørgen Andersen,

Maglebrænde

(tidligere Amager)