Annonce
112

Politiet fandt ingen skydevåben trods 148 kropsvisiteringer

Et skyderi i Vollsmose udløste i december en visitationszone. Men ingen skydevåben er blevet fundet.

I fire uger har retsplejelovens almindelige regler om kropsvisitation været sat ud af kraft i det vestlige Odense omkring Vollsmose efter et skyderi i december. 148 gange har politiet kropsvisiteret personer i perioden, men ingen skydevåben er blevet fundet.

Det var ellers et skyderi, som 17. december fik politidirektør Arne Gram til at etablere en såkaldt visitationszone i området.

- Det er en meget alvorlig situation, når der skydes på åben gade, hvor uskyldige borgere færdes, lød det dengang fra Arne Gram.

Med hjemmel i politiloven bestemte Arne Gram derfor at etablere en visitationszone. Det betød, at politiet i fire uger har kunnet visitere folk uden at have en konkret mistanke mod dem. Det skal der ellers normalt være.

Men skydevåben er der altså ikke dukket op. Faktisk fandt Fyns Politi kun et enkelt våben, en peberspray, hvor en person er sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Derudover fandt politiet en kniv i en bil, men den kunne ikke knyttes op på en bestemt person, så der blev ikke rejst sigtelse i den sammenhæng, oplyser Fyns Politi til Ritzau.

Ud over de to våben har politiet også beslaglagt mindre mængder af hash og joints. Det har affødt ti sigtelser.

Derudover er der rejst seks sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og fem sigtelser for "mindre alvorlige forseelser", som politiet selv beskriver det i en pressemeddelelse.

Muligheden for at etablere visitationszoner har efterhånden mere end et årti på bagen. De første større zoner blev etableret i København tilbage i 2007 og omfattede hele bydele.

Dengang kritiserede advokater og eksperter, at zonerne var så geografisk store. De hævdede, at det ikke var intentionen med loven.

Visitationszoner giver sjældent noget større udbytte i form af beslaglæggelser af skydevåben. Det var således heller ikke tilfældet, da Fyns Politi i efteråret i to uger havde etableret en visitationszone i Vollsmose.

Dengang blev der rejst våbensigtelser for besiddelse af et baseballbat, en foldekniv og to peberspray.

Retsplejelovens almindelige regler for kropsvisitation er i Vollsmose og omegn gældende igen fra tirsdag klokken 14.

Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt