Annonce
Erhverv

Tennisfilms fokus på Borgs indre kamp deler anmeldere

Filmen "Borg", med Shia LaBeouf, Stellan Skarsgard og Sverrir Gudnason på rollelisten får pæne ord med på vejen af anmelderne. Foto: /ritzau/Evan Agostini

Filmen Borg får premiere torsdag. Anmeldere er uenige, om spændingen holder.

Den stort anlagte film "Borg", instrueret af danske Janus Metz, får pæne ord fra anmelderne.

I stedet for at fokusere på det sportslige borer filmen sig ned i hovedpersonens psyke, og det bærer ifølge flere anmeldere frugt.

Filmen handler om den svenske tennisstjerne Björn Borg og hans episke Wimbledon-finale mod John McEnroe i 1980.

Politikens anmelder Kim Skotte giver filmen fem ud af seks stjerner.

- Som drama gør det "Borg" til et langt mere interessant sportsdrama end det overvældende flertal, der med eller uden lune dyrker myten og den "umulige" triumf, skriver anmelderen om filmens fokus på Björn Borgs indre kamp.

Björn Borg var kendt som en iskold og rolig tennisspiller, mens McEnroe var kolerisk og kendt for sine voldsomme udbrud og tirader.

Filmen dykker ned i Björn Borgs vindermentalitet og de omkostninger, den havde for hans forhold til sine nærmeste og sig selv.

- "Borg" er ikke en hjertevarm sportshyggefræser som"'Sommeren '92". Næppe den film om nationalikonet, flertallet af svenskere havde drømt om. "Borg"er ikke en lun og folkelig sportsfilm, skriver Kim Skotte.

Hos filmmagasinet Ekko er glæden lidt mindre udtalt og "Borg" får fire ud af seks stjerner.

- "Borg" fængsler som et ambitiøst forsøg på at bore sig ind i en exceptionel elitesportsmands psyke og skildre hans vinderinstinkt som en blanding af velsignelse og forbandelse, skriver filmmagasinets anmelder Morten Piil.

Begge anmeldere roser skuespilpræstationerne fra Sverrir Gudnasson, der spiller Björn Borg, Shia LaBeouf, der spiller John McEnroe og Stellan Skarsgaard, der spiller Björn McEnroes mangeårige træner Lennart Bergelin.

Hos Jyllands-Posten er anmelder Katrine Sommer Boysen mindre begejstret. Hun finder ikke, at Borgs personlige kamp kan bære filmen og synes ikke, at finalen giver spænding nok.

- Hvorfor Metz lige netop har valgt det snit på historien, kan man kun gisne om, men resultatet er desværre utilfredsstillende, skriver hun og giver tre stjerner ud af seks.

  • Janus Metz,Shia LaBeouf,Stellan Skarsgard,Sverrir Gudnason
    Filmen "Borg", med Shia LaBeouf, Stellan Skarsgard og Sverrir Gudnason på rollelisten får pæne ord med på vejen af anmelderne. Foto: /ritzau/Evan Agostini
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt