Annonce
Erhverv

SAS genåbner snart ruten mellem Aarhus og København

SAS genoptager inden længe ruten mellem Aarhus og København. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fra 2. juni kan SAS' passagerer igen flyve mellem Aarhus og København to gange om dagen.

SAS genåbner fra tirsdag 2. juni ruten mellem Aarhus og København.

Det oplyser det skandinaviske luftfartsselskab i en pressemeddelelse.

Ruten mellem Aarhus og København har været lukket siden 27. marts på grund af coronakrisen. Ruten bliver genåbnet med to daglige afgange.

- Vi ser, at der med genåbningen af Danmark er et stigende behov for indenrigsrejser, og det vil vi naturligvis gerne imødekomme, siger Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS Danmark, i pressemeddelelsen.

Samtidig vil SAS øge kapaciteten mellem Aalborg og København, hvor SAS har fløjet siden 20. april. Dermed skrues der op til tre daglige afgange fra to.

Ifølge SAS vil selskabet i takt med genåbningen af det danske samfund åbne for ruter, hvor der forventes at være øget efterspørgsel.

- Vi er glade for på denne måde at kunne være med til at understøtte genåbningen af vores samfund, siger Simon Pauck Hansen.

Direktøren nævner, at SAS fortsat er langt fra niveauet før coronakrisen, men at man langsomt og sikkert øger indenrigstrafikken i Danmark igen.

Inden coronakrisen fløj SAS til 100 forskellige destinationer ud af København. På nuværende tidspunkt flyves der fire. Det drejer sig som Aalborg, Aarhus, Oslo og Stockholm.

Tidligere mandag oplyste Udenrigsministeriet, at nye retningslinjer åbner for, at nødvendige erhvervsrejser kan blive gennemført. De nye retningslinjer er lavet i samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter.

Selv om de nye retningslinjer er et skridt i den rigtige retning, er de ikke nok til at sikre normale tilstande for dansk erhvervsliv. Det mener Dansk Industri (DI).

- Det er et meget lille skridt, som regeringen tager. Og vi vurderer ikke, at det vil have den store positive effekt for virksomhederne.

- I praksis er der ikke den store forskel i de kommende retningslinjer og den praksis, der har været under coronakrisen, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, i en skriftlig kommentar.

Han mener, at grænserne skal åbnes, så virksomhederne igen kan besøge deres udenlandske kunder og forretningsforbindelser.

I øjeblikket diskuterer Folketingets politikere en genåbning af grænserne.

  • En næsten mennesketom Københavns Lufthavn.
    SAS genoptager inden længe ruten mellem Aarhus og København. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs