Annonce
Guldborgsund

Lokal hjalp liberale i Brexit-valg

Marianne Bakke har været i London for at føre valgkamp for de liberale demokrater, som går med gule rosetter. Foto: Claus Hansen

Falstring har brugt fire dage på valgkontor i London

ESKILSTRUP Mange danskere vil sidde klistret til tv-skærmene i aften for at følge med i, at stemmerne til det britiske parlamentsvalg bliver talt op.

En af dem, der vil sidde ude på stolekanten, vil helt sikkert være Marianne Bakke fra Eskilstrup.

Hun vil særligt følge med i, hvordan det går de liberale demokrater i London-området. Her har hun i fire dage været med til at hjælpe med på to af partiets valgkontorer.

Som medlem af de radikale i Guldborgsund går Marianne Bakke meget op i politik. Og da de radikale er søsterparti med de liberale demokrater, så var det naturligt for hende at hjælpe dem i dette valg.

- Libdems, som de kaldes, havde inviteret folk fra andre lande til at være med. Og så var vejen fra Eskilstrup til England ikke ret lang, fortæller Marianne Bakke.

- Sådan ser et valgkontor ud midt i London, fortæller Marianne Bakke fra Eskilstrup. Foto: Privat

Har hjulpet før

Marianne Bakke har tidligere været med til at føre valgkamp i udlandet.

I Norge, hvor hun stammer fra, sad hun i lokalbestyrelsen for partiet Venstre i Bergen. Venstre i Norge kan sammenlignes med de danske Radikale.

- Jeg har også tidligere hjulpet en af mine venner i London med at blive valgt i et lokalvalg, fortæller hun.

Ved den lejlighed var hun på gaden for at stemme dørklokker og tale direkte med vælgere.

- Men denne gang sad jeg på to valgkontorer for kredsene Westminster og Richmond i London. Her skulle der blandt andet skrives personlige breve til vælgerne, fortæller Marianne Bakke.

På valgkontorerne sad hun sammen med andre frivillige, der ville give Libdems en hånd med.

- Det er der mange, der gør, også selv om de ikke er partimedlemmer. Og ingen synes, at det er mærkeligt, at der kommer nogen fra udlandet, siger Marianne Bakke.

Hun sad sammen med en pæn ældre herre, der lyste op, da han hørte, at hun kom fra Lolland-Falster.

- Selv havde han nemlig en god ven på Lolland, fortæller Marianne Bakke.

Partiernes mange frivillige hjælpere er en forskel fra danske valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskel på valg

De er nødvendige, fordi den enkelte kandidat har et offentligt fastsat budget til sin valgkamp.

En anden forskel er, at man i valg i Storbritannien ikke har valgplakater hængende i træer og lygtepæle.

- Valgplakater hænger man op i vinduerne eller i sin have, fortæller hun.

Ellers går britiske valgkampe mest ud på at "canvasse", som det hedder. Det er at gå fra dør til dør og lytte til vælgerne, hvad enten de er enige med de frivillige eller ej.

- På den måde kommer politikerne meget tæt på deres vælgere. De kan møde folk dér, hvor de bor, siger Marianne Bakke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spændt på udfald

Hun kan ikke give et bud på, hvordan dagens valg falder ud.

- Dette valg er meget anderledes end ellers, slår hun fast.

I årtier har de to store partier, Konservative og Labour, kunnet opnå flertal på grund af systemet med enkeltmandskredse. Den med flest stemmer vinder kredsen, og resten er spildt.

- Men denne gang er der splittelse. På højre side er der Brexitpartiet, og til venstre er der stor splittelse om Brexit i Labour, fortæller hun.

Samtidig, siger hun, er mange briter dødtrætte af at høre om Brexit og vil bare have det overstået.

- Som noget nyt ved dette valg har Remain-partierne, Libdems og Labour, lavet aftaler om, at man stemmer på den kandidat, der har bedst chancer for at slå de Konservative, siger kvinden fra Eskilstrup.

Hvordan det hele ender, kan alle og Marianne Bakke se meget sent i aften.

  • Marianne Bakke har været i London for at føre valgkamp for de liberale demokrater, som går med gule rosetter. Foto: Claus Hansen
  • - Sådan ser et valgkontor ud midt i London, fortæller Marianne Bakke fra Eskilstrup. Foto: Privat
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster