cookie-og-privatlivspolitik

3

Billeder


Foto: Claus Hansen

Guldborgsund

Naboer er rystede over udbrændt hus

Pigen Emma opdagede dødsbrand, da hun skulle lukke kaninen ind.




12. juli 2019 kl. 16:21 Af Maria Juel Glasius

Annonce

LISTRUP Klokken er tæt på 22 om aftenen, når Emma Kastoft går ud i haven i sine bedsteforældres sommerhus for at lukke kaninen ind.

Sådan er det hver aften, og torsdag aften var ikke en undtagelse.

Da kaninen var lukket inde i det lille træhus, rejste hun sig op og spejdede ud over marken ved siden af for at kigge efter den sædvanlige hare, der holder til i det høje korn. Det er lidt af en fast rutine efterhånden, og det var her, hun opdagede det. En massiv søjle af sort røg.

Fra kaninburet i den forreste del af haven er der et hul i træerne og et godt udkig hen over marken og direkte hen til det røde hus på Gavlhusvej 21.

- Mormor, det ryger fra huset derovre, råbte hun til Birgit Nielsen, der lå inde i kaninhuset for at lokke kaninen ind.

Birgit Nielsen kaldte på sin mand, der ikke tøvede med at køre op til genboen.

Brandvæsenet var kort før klokken 22.00 tilkaldt, men var endnu ikke nået hen til det røgfyldte hus. Han og et par andre mænd, der nu også havde set røgen, bankede derfor på hos Bjarne Pedersen, der er nabo til og ejer af det brændende hus.

Han var ikke selv hjemme, da Folketidende besøgte adressen fredag eftermiddag, men hans lejer Ane Kongerslev fortæller, at de på det tidspunkt ikke havde set røgen.

- Vi troede faktisk, at det var vores nabo fra det nu brændte hus, der bankede på. Men da vi åbnede døren, kunne vi godt se, at der var noget galt i huset ved siden af.

De kunne med en vis sikkerhed bekræfte, at husets beboer måtte være hjemme.

Flammerne var på det tidspunkt synlige igennem vinduerne og kunne tydeligt ses fra haven på den anden side af marken, hvor Emma Kastoft opholdt sig i sikkerhed med sin mormor.

Med en rive åbnede naboerne forsigtigt hoveddøren og blev mødt af en tyk røg, der fik dem til at droppe alle tanker om at gå ind i huset.

Den mandlige beboer var sandsynligvis død af røgforgiftning på det tidspunkt, hvis han var i huset, tænkte de.


Holdt sig for sig selv

Lolland-Falster Brandvæsen ankom kort tid efter med to indsatslederbiler, ligesom Falck rykkede ud med to sprøjter, to tankbiler og en stigevogn. Derudover kom politiet med to køretøjer, og en ambulance holdt standby. Også brandvæsnets frivillige blev tilkaldt for at assistere med belysning. I alt var flere end 20 mand i sving på stedet, og de fik branden under kontrol i løbet af en times tid.

Huset har været ejet af Bjarne Pedersens forældre, og han har siden overtaget det og lejet det ud.

Husets beboer har boet der i fire eller fem år og var ikke bekendt af mange andre end Bjarne Pedersen og Ane Kongerslev. Han holdt sig mest for sig selv.

Ane Kongerslev antager, at det er beboeren, der er omkommet, men politiet har ikke bekræftet det med sikkerhed.

- Han var lidt en huleboer, forklarer Ane Kongerslev.

Ane Kongerslev og Bjarne Pedersen hjalp ham ofte med at handle eller foretage andre ærinder, ligesom de også kørte ham til sygehuset, når han havde behov for det.

Dagen derpå er hun stadig plaget af en uro i kroppen.

- Det er lidt øv. Særligt når det endte så galt, og man kender ham, forklarer hun.

Hun oplyser, at huset blev opvarmet ved hjælp af en brændeovn, og at den omkring 57-årige beboer havde benzindunke stående i huset til blandt andet sin motorsav og scooter.

- Han havde rigtig mange ting stående i huset. Og meget af det var gammelt og slidt. Hans seng var ødelagt, og sofaen var så slidt, at der hurtigt kunne gå ild i den, hvis den kom i kontakt med ild.

Hun oplyser, at beboeren røg en del cigaretter.

- Det ser ud, som om at der har været mest ild i den ende af huset, hvor sofaen stod. Vi kan ikke vide, hvad der er sket. Men man kan måske forestille sig, at han har været fuld og er faldet i søvn med en tændt cigaret, siger hun.

Politiets teknikere har nu afsluttet undersøgelserne i huset og har taget et par genstande med sig, som skal undersøges nærmere.

Ved redaktionens afslutning havde politiet endnu ikke fastlagt en årsag til branden.

OPDATERET: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at Ane Kongerslev er gift med Bjarne Pedersen. Det er ikke korrekt. Hun bor til leje hos ham. Folketidende undskylder fejlen.

Læs også:
Brændt hus afspærret - politiet skal efterforske
Politiet: Person fundet død i udbrændt hus



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sygehusene yder over evne 21. juli 2019 kl. 22.30

AF: MARTIN WOUTERS

stormøde mellerm… 21. juli 2019 kl. 08.57

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

Annonce