Annonce
Indland

51.622 kvote 2-ansøgere vil ind på videregående uddannelser

Antallet af kvote 2-ansøgere er første indikation på, hvor mange der søger ind på en videregående uddannelse. Det samlede antal ansøgere til en videregående uddannelse i år bliver offentliggjort i juli, når fristen for at søge optagelse via kvote 1 udløber den 5. juli klokken 12. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Lidt færre end sidste år har søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2, inden fristen udløb fredag.

Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2 er udløbet fredag klokken 12. Og tallet for årets kvote 2-ansøgere lander på 51.622.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kvote 2 er for ansøgere, der bliver vurderet på andet end deres karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, når de gerne vil ind på en videregående uddannelse.

Ansøgerne kan eksempelvis lægge vægt på, at de har haft relevant arbejde eller særlige kurser, som giver dem brugbare kompetencer til det specifikke studie.

Der er 1269 færre kvote 2-ansøgere sammenlignet med sidste år, hvilket svarer til et fald på tre procent.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er glad for årets ansøgertal.

- Det er godt at se, at det stadig er et meget højt tal. Det er den første indikation, vi har på, om vi stadig ligger på et højt niveau, i forhold til hvor mange der vil ind på en videregående uddannelse, siger Tommy Ahlers til Ritzau.

Han håber på, at elementer fra kvote 2-systemet, hvor der kigges på andet end karakterer, vil blive mere udbredt i et nyt optagelsessystem, som der arbejdes på:

- Vi har et system, hvor der er meget fokus på den sidste decimal i karaktererne, fordi man ved, at det kan være afgørende for at komme ind på den uddannelse, man går og drømmer om.

- Det er ikke sikkert, at en med et snit på 11,2 er mere motiveret end en med et snit på 10,8. Vi kunne godt tænke os at kigge mere på den motivationsfaktor i et nyt optagelsessystem, siger Tommy Ahlers.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er skeptisk over for Ahlers' betragtninger om motivation.

- Hvordan måler man motivation? Det tror jeg, jeg vil forholde mig ret skeptisk over for. Det bliver svært at gøre.

- Det er fint nok, at man kigger mere på kvote 2, men man skal være opmærksom på, at der også er nogle grupper i kvote 2, der klarer sig bedre end andre, siger han og peger på, at social baggrund spiller en rolle.

Det samlede antal ansøgere til en videregående uddannelse i år bliver offentliggjort i juli, når fristen for at søge optagelse via kvote 1 udløber 5. juli klokken 12.

26. juli får alle ansøgere svar på deres ansøgning.

  • Ólafur Steinar Gestsson
    Antallet af kvote 2-ansøgere er første indikation på, hvor mange der søger ind på en videregående uddannelse. Det samlede antal ansøgere til en videregående uddannelse i år bliver offentliggjort i juli, når fristen for at søge optagelse via kvote 1 udløber den 5. juli klokken 12. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt