Annonce
Indland

Dansk katolsk biskop: Kirken har bagatelliseret overgreb

Den danske biskop Czeslaw Kozon er ikke overrasket over en ny rapport fra USA om overgreb i den katolske kirke. Han mener, at kirken i Danmark har taget mange forholdsregler. Foto: Keld Navntoft/arkiv/Ritzau Scanpix

Rapport afslører over tusind overgreb i den katolske kirke i Pennsylvania. Dansk biskop er ikke overrasket.

Det er smerteligt, men desværre ikke ny viden, når en ny rapport slår fast, at flere end tusind børn over en periode på flere årtier er blevet ofre for over 300 katolske præsters overgreb i Pennsylvania i USA.

Sådan lyder reaktionen fra Czeslaw Kozon, der er biskop i den katolske kirke i Danmark, efter at rapporten blev fremlagt tirsdag.

- Man har længe vidst, at der er foregået noget, som der ikke skulle. Men det er klart, at når der kommer en rapport, der detaljeret beskriver, hvad der er sket, og hvad der er undladt, så er det noget, der gør indtryk, siger han.

Rapporten fra Pennsylvania fastslår, at højt placerede kirkelige personer, både i Pennsylvania og i Vatikanet, forsøgte at dække over det omfattende misbrug.

- Det er en kultur, der har været. Man har forsøgt at værne om sit omdømme. Man har ikke været klar over, hvad det betyder for et offer. Man har bagatelliseret, hvad et overgreb betyder, siger Czeslaw Kozon.

I Danmark kritiserede en uvildig advokatrapport for flere år tilbage den katolske kirkes ledelses indsats i sexsager for at være for langsommelig og passiv.

Advokaten bag rapporten undersøgte og beskrev samtlige henvendelser vedrørende seksuelle krænkelser af børn og unge i perioden fra januar 1890 til 31. maj 2010.

Siden har den katolske kirke ifølge biskoppen taget en række tiltag for at undgå, at overgreb bliver mørklagt.

- Der har været fokus på overgrebssager i 25 år. Så det er klart, at vi har vores beredskabsplan i forhold til, hvordan det skal gøres, hvis der sker et overgreb. Vi indhenter børneattester, og vi sørger for at være så sikre som muligt, når vi vælger præstekandidater, siger Czeslaw Kozon.

Rapporten fra Pennsylvania giver dog ikke anledning til at ændre yderligere, mener biskoppen.

- Jeg synes, at vores forholdsregler er hensigtsmæssige. Jeg kan ikke se, at der er noget særligt, vi skal gøre ekstra. Vi undersøger eksempelvis ikke os selv, hvis der sker noget. Det er politiet. Vi mener at have gjort, hvad vi kunne, siger han.

  • Czeslaw Kozon
    Den danske biskop Czeslaw Kozon er ikke overrasket over en ny rapport fra USA om overgreb i den katolske kirke. Han mener, at kirken i Danmark har taget mange forholdsregler. Foto: Keld Navntoft/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs