Annonce
Indland

Fagforbund vil beskytte borgere mod techgiganter

Den nye kommission kommer til at tælle 19 medlemmer. Blandt andet Lea Korsgaard, der er chefredaktør hos Zetland, og Lykke Friis, der er korrespondent hos Berlingske. (Arkivfoto) Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

Djøf nedsætter en kommission, der skal hjælpe til at regulere den fremadstormende teknologi i samfundet.

Techgiganter som Google, Facebook, Amazon og Apple har i dag så stor magt, at det skader borgernes retssikkerhed.

Salget af borgernes persondata, spredning af falske nyheder og myndighedernes ringe kontrolmuligheder udgør et demokratisk problem, og politikerne har svært ved at følge med.

Det er analysen hos fagforbundet Djøf, hvis medlemmer dagligt påvirkes af og har indflydelse på den teknologiske udvikling.

Det skriver Politiken torsdag.

Djøf har derfor nedsat en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan EU, Folketinget og kommunerne kan inddæmme techgiganternes magt og styrke borgernes retssikkerhed

- Techgiganterne har fået en kæmpe indflydelse på din og min hverdag. Teknologien, som den former sig i dag, koncentreres om stadig færre aktører.

- Der er tale om voldsomme koncentrationer og et helt andet magtforhold, end vi har kendt tidligere. Vi kan ikke se på verden, som vi kunne før, siger Stine Bosse, der er formand for kommissionen, til Politiken.

Hun varsler på forhånd anbefalinger til ny lovgivning. Målet er blandt andet at sikre, at borgerne får mere kontrol med techgiganternes brug af persondata. Anbefalingerne ventes i slutningen af året.

Kommissionen er en god idé, siger professor og leder af Institut for digitalisering på CBS Jan Damsgaard, der ikke selv er medlem.

- Den digitale udvikling går så hurtigt, at den overhaler vores ordforråd og moralske kompas. Derfor skal vi have flere til at tage hånd om udviklingen, siger han til Politiken.

I EU-Kommissionen er Margrethe Vestager (R) overbevist om, at man vil skele til anbefalingerne fra Djøf, når de er klar.

Hun fremhæver udfordringer med skattebetaling, og hvordan det kan være svært at håndhæve EU's nye digitale borgerrettigheder, der giver visse rettigheder i forhold til egne data.

- Problemet er, at vi ikke ved, hvordan vi kan udøve det ejerskab. Selv om vi har rettigheder, har vi ikke ret meget at have dem i, siger hun til Politiken.

Google har intet imod den nye kommission og vil gerne engagere sig i arbejdet. Det skriver kommunikationschef for Google i Danmark Christine Sørensen i en mail til Politiken.

Samme melding kommer fra Facebooks chef for public policy i Norden og Benelux, Martin Ruby.

  • Den nye kommission kommer til at tælle 19 medlemmer. Blandt andet Lea Korsgaard, der er chefredaktør hos Zetland, og Lykke Friis, der er korrespondent hos Berlingske. (Arkivfoto) Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster