Stor, pelset og en arktisk overlever uden lige. Danske forskere kortlægger moskusoksens rejse gennem dna.
Mod alle odds har en lille gruppe moskusokser for omkring 2000 år siden klaret en hård vandring til det nordøstlige Grønland.
Derfor er oksens genpulje i dag så lille, at den burde døje med sygdomme og andre problemer.
Men det gør den ikke. Og det forundrer et hold danske forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Zoologisk Have København.
Deres dna-kortlægning viser, hvordan den arktiske overlever gennem ekstremt terræn klarede den opslidende rejse.
- Mærkeligt nok ser det ud til, at moskusoksen overhovedet ikke har opdaget, at den burde have problemer med sin meget lave genetiske diversitet, siger forsker Niels Martin Schmidt fra Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
På rejsen nordøstpå blev artens genpulje mindre og mindre. Derfor burde den i dag faktisk have taget skade.
Men meget tyder på, at moskusoksernes bestand er sund, stor og levedygtig.
Mysteriet om moskusoksen stopper dog ikke her. Forskerne vil nu til at se mere detaljeret på dens genom.
- Vi håber på, at moskusoksen kan gøre os klogere på, hvordan dyrearter generelt kan overleve og endda trives, selv om de har været igennem ekstreme flaskehalse, siger studiets leder Rasmus Heller fra Biologisk Institut i en pressemeddelelse.
- Det er et stort mysterium i biologien.
Et stigende antal arter er i dag truet af udryddelse.
Derfor er det vigtigt at kunne forstå, hvordan generne er med til at bestemme, hvordan arter tilpasser sig for eksempel ekstremt klima.
Forskerne har i alt analyseret dna fra 116 moskusokser fra hele moskusoksen naturlige udbredelsesområde.
Studiet er offentliggjort i det velansete tidsskrift Current Biology.
-
Gennem hårdt terræn og ekstremt klima er et lille antal moskusokser - de såkaldte pionerer - lykkedes med at vandre til det nordøstlige Grønland og etablere sig. Foto: Ernst Van Norde/arkiv/Ritzau Scanpix
