Phishing, vishing og smishing. Digitale tyveknægte tyr konstant til nye metoder og slipper afsted med mere og mere, når de får adgang til danskernes konti.
Et digitalt indbrud hver eneste dag.
Sådan lyder den ærgerlige statistik fra årets første kvartal ifølge nye tal fra Finans Danmark.
Organisationen har opgjort de indbrud i danskernes netbank, som er blevet anmeldt til politiet de seneste år.
Af de 91 netbankindbrud i januar, februar og marts er det i næsten 80 procent af tilfældene lykkedes tyven at slippe afsted med en sum penge.
Samlet set er danskere alene i de tre måneder blevet franarret knap 3,5 millioner kroner, hvilket er over halvdelen af beløbet for hele 2018. Her anmeldte 384 et indbrud i deres netbank - mod 19 anmeldelser i 2016.
- Det er bekymrende, at vi ser den her stigning, siger Anders Dørum Jensen, som er afdelingsdirektør i Spar Nord Fraud og har set nærmere på tallene.
Han peger på fup-opkald, også kaldet vishing, som den største synder.
Her udgiver svindlerne sig for at være din bank eller en offentlig myndighed og afkræver dine personlige oplysninger, eksempelvis dit NemID.
- Det er typisk den lidt ældre generation, der bliver presset ud i at udlevere oplysninger, af hvem de for eksempel tror er bankens sikkerhedsafdeling, siger Anders Dørum Jensen.
Flere og flere svindlere taler klingende dansk og ringer også fra et dansk telefonnummer, og de kan være både overbevisende og insisterende.
- Men en bank vil aldrig ringe og efterspørge et NemID-login. Vi har adgang til den data, vi skal bruge, fastslår Anders Dørum Jensen og tilføjer:
- Og det er heller ikke oplysninger, myndigheder som Nets eller Skattestyrelsen eller telefonselskabet har brug for.
Så smæk røret på, hvis du er i tvivl om opkaldets ægthed - hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Finans Danmark råder til at "stoppe bankrøveriet i egen stue", som de kalder det, ved at benytte NemID-nøgleappen i stedet for kortet. Og hvis du har et kort, så gem det godt væk.
Foruden vishing er de mest benyttede svindelmetoder phishing og smishing, som dækker over, at svindlere kontakter dig over henholdsvis mail og sms.
Her er de som oftest kortoplysninger, de er ude efter.
En fjerde svindelmetode hedder pharming og dækker over, at digitale tyveknægte installerer skadelig software på din computer eller server, som dirigerer dig hen på en falsk hjemmeside uden din viden.
Du kan tjekke, om du er på en sikker hjemmeside ved at se på adressefeltet, som skal starte med et hængelås-symbol og derefter "https".
Det betyder nemlig, at forbindelsen er krypteret, oplyser Rådet for Digital Sikkerhed.
- Det har to fordele: Dels kan andre ikke umiddelbart aflytte kommunikationen, og dels garanterer det, at du kommunikerer med den rette server, lyder det fra rådet.
/ritzau fokus/
-
Din bank vil aldrig bede dig oplyse eksempelvis din NemID-kode eller dit login til netbanken over mail eller telefon. De har slet ikke brug for den information, og oplever du at blive afkrævet den slags oplysninger, kan du roligt smække røret på. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
