Annonce
Bolig og livsstil

Gør julen bæredygtig uden afsavn

Gå efter 500-700 gram mad per person. Er der alligevel rester til overs fra julemiddagen, så spis det dagen efter, frys det ned, eller giv dine gæster resterne med hjem i bøtter. Kødet kan bruges i biksemad og risalamanden blive til klatkager, tipper Grøn Forskel. De præcise mængder kan faktisk beregnes på den interaktive netkogebog Alletiders Kogebog. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Produktionen af julegaver boner ud på klimakontoen, så overvej genbrugsgaver - og se også på julemiddagen - hvis du vil holde en grøn jul i år.

Julen varer længe, koster mange penge - ikke kun i kroner og ører, men også på klimakontoen.

Men du kan sagtens begrænse både udgifter og udledning med et par små justeringer, når du køber gaver og forbereder julemaden.

Det største klimaaftryk stammer nemlig fra produktionen af mad og varer, forklarer kommunikationskonsulent Niels Toftegaard fra Dansk Affaldssortering.

- Elektronik og tøj er rigtigt tungt at producere. Og det er også noget af det, der er allermest populært at give og ønske sig. Gør man brug af genbrug der, har det en kæmpe værdi i forhold til at reducere klimaaftrykket, siger han.

For eksempel findes der portaler, hvor man kan købe genbrugt elektronik, hvor man faktisk kan både bytte og returnere varen.

Genbrugsgaver ser ud til at ende under juletræet.

Både DBA's genbrugsindeks og en Userneeds-undersøgelse for secondhand-sitet Trendsales peger i retning af, at over hver tredje overvejer at give genbrugsgaver - omend kun seks procent ifølge DBA's genbrugsindeks rent faktisk har gjort det.

Tænk over, at nyt ikke altid behøver være fabriksnyt. Du kan for eksempel godt give dit barn en brugt telefon. Det er stadig nyt i barnets liv.

- Men uanset om man giver nyt eller brugt, så gå efter ønskesedlen - og gerne i en gedigen kvalitet, som holder mere end en sæson, råder projektleder Mikael Bellers Madsen fra den grønne tænketank Concito.

- Køber du noget, modtageren ikke har ønsket sig, risikerer det at ryge ind bagest i skabet. Og så går vedkommende ud og køber det, han eller hun mangler alligevel, tilføjer han.

Gaver behøver heller ikke være fysiske ting. Det kan også være oplevelser som et kroophold, en koncert, en teatertur eller at passe børnene eller en vinduespudsning.

Heller ikke indpakningen behøver at være ny.

Det klassiske gavepapir kan erstattes af farverig emballage, silkepapir, aviser, magasiner eller tegneserier - og pakker du gaverne fint ud, kan du genbruge både indpakning og gavebånd næste år.

Det, der ikke kan gemmes og genbruges, skal sorteres, inden det ryger ud i affaldet.

- Jo bedre sorteret det kommer fra forbrugeren, jo mindre energi skal systemerne bruge på den automatiske finsortering efterfølgende, siger Niels Toftegaard.

Også på tallerkenen udspiller klimakampen sig.

Er du vært for julemiddagen, kan du hurtigt få forkøbt dig i brunede kartofler, andesteg og risalamande.

Men vil du undgå madspild, kan du benytte en af de mange online beregnere, hvor du kan se, hvor meget du skal købe af hver ingrediens.

- Eller risikerer man at stå med meget, der bare bliver smidt ud, siger Niels Toftegaard.

/ritzau fokus/

  • Juleaften
    Gå efter 500-700 gram mad per person. Er der alligevel rester til overs fra julemiddagen, så spis det dagen efter, frys det ned, eller giv dine gæster resterne med hjem i bøtter. Kødet kan bruges i biksemad og risalamanden blive til klatkager, tipper Grøn Forskel. De præcise mængder kan faktisk beregnes på den interaktive netkogebog Alletiders Kogebog. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt