Annonce
Bolig og livsstil

Guide: Pas på mobiltelefonens batteri i vinterkulden

Du skal blandt andet tænke over, hvordan du opbevarer og lader mobiltelefonen, hvis du vil have længst mulig levetid på batteriet. Foto: Free/Colourbox/arkiv

Selv om telefonen viser, at den har strøm på batteriet, kan den uden varsel løbe tør i koldt vejr. Her er nogle tip til, hvordan du passer på batteriet.

Du har måske prøvet det: Man står med kolde fingre i frostvejret og skal ringe hurtigt. Men selv om telefonen viser, at den har 45 procent strøm tilbage, går den pludselig ud.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, forklarer Per Jørgensen Møller, der er civilingeniør med speciale i batterier.

For når batteriet bliver koldt, kommer det på overarbejde. Den såkaldte iontransport bliver sløvere, og derfor foregår processen langsommere, forklarer han.

- Batterier er ikke gode til at afgive energi, når det er koldt. Og det gælder særligt, hvis batteriet også er slidt, siger Per Jørgensen Møller.

Det er her, telefonens batteriindikator kan blive misvisende.

- Batteriindikatoren kan simpelthen blive snydt. For selv om du kigger på mobilen, og den har 25 procents strøm på, når så telefonen bliver kold, forsvinder kapaciteten lige pludselig, og telefonen går ud, siger han.

Det samme gælder også, når telefonen bliver for varm. Og temperatursvingningerne får ikke bare batteriet til at gå ud, de reducerer også dets levetid, forklarer han.

- Selv moderate temperaturstigninger til 35-40 grader reducerer batteriets levetid, siger Per Jørgensen Møller.

Så når det varmt, skal du undgå at lægge telefonen direkte i solen. Og når det er koldt, skal du undgå direkte kulde, men i stedet lægge telefonen i en varm inderlomme.

Temperaturerne skal du også være opmærksom på, når du lader telefonen op. For telefonen afgiver varme til batteriet.

- Så det med at lægge telefonen under et tæppe eller en pude, hvor temperaturen kommer op, mens mobilen lader, det er ikke særligt godt, siger Per Jørgensen Møller.

En mere krævende ting, du også kan gøre, er at sørge for, at batteriet aldrig lader helt op eller i bund.

- Det er en anvendelsesmetode, som hørte til de gamle batteriteknologier, at man skulle lade helt op og helt i bund, siger Per Jørgensen Møller.

- I virkeligheden bør man stoppe opladningen omkring 80 procent og så sørge for, at man ikke aflader til under 25 procent. I praksis er det umuligt at gøre hver gang, men man kan have det som tommelfingerregel, siger han.

Batteriet bliver nemlig "stresset" mest i yderpunkterne af dets kapacitet, forklarer han.

Også telefonens apps kan påvirke batteriforbruget, siger Ilyas Dogru, der er test- og analyseansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.

- Vi ved, at nogle af de apps, som virkelig sluger batteri, er dem, der kører i baggrunden. For eksempel Facebook-appen, som måske sender notifikationer, eller et spil som kører i baggrunden hele tiden, siger han.

/ritzau fokus/

Fakta: Optimér batteriholdbarheden

- Sørg for, at batteriet ikke bliver for varmt eller for koldt.

- Hold så vidt muligt batteriet 25-80 procent opladet.

- Se i telefonens oversigt over batteriforbrug, hvilke apps der bruger mest batteri. Luk dem ned, når du ikke bruger dem.

- Slå baggrundsopdatering fra Facebook, e-mails og lokationstjenester, og skru ned for skærmlyset.

- Forbrugerrådet Tænk anbefaler ikke apps til at spare på batteriet, fordi de ofte bruger meget batteri.

Kilder: Per Jørgensen Møller, Ilyas Dogru.

  • Mobil mobiltelefon vinter kvinde
    Du skal blandt andet tænke over, hvordan du opbevarer og lader mobiltelefonen, hvis du vil have længst mulig levetid på batteriet. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt