Annonce
Bolig og livsstil

Har du omlagt lån i år? Glem ikke skattefar

Rekordmange har i år konverteret deres lån på grund af de lave renter. Omkring 85.000 boligejere har omlagt deres lån til et nyt med en lavere fast rente i perioden til og med august 2019 ifølge tal fra Nationalbanken. (Arkivfoto) Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Næsten hvert andet fastforrentede boliglån er blevet lagt om i 2019, og det giver anledning til at kigge forskudsopgørelsen efter, når den bliver frigivet.

Torsdag den 21. november bliver der åbnet for forskudsopgørelsen, hvor du kan indberette, hvad du forventer at tjene det kommende år.

Og det er en god anledning til at tjekke, om tallene er indberettet korrekt.

Rekordmange har i år omlagt lån på grund af den lave rente. Og det er en god idé at rette forskudsopgørelsen til, hvis du har optaget eller omlagt dit lån og endnu ikke har rettet din årsopgørelse.

Det fortæller Per Ørtoft Jensen, der er partner i revisionsvirksomheden PwC.

- Har du ikke lavet din forskudsopgørelse om i august eller oktober, da du omlagde dit lån til en lavere rente, så vil man forskudsmæssigt køre videre med den høje rente, siger Per Ørtoft Jensen.

Derfor bør du få rettet forskudsopgørelsen for 2020 til, så du ikke bliver ved med at have den høje rente registreret og derfor får et for stort fradrag.

- Selv hvis du ændrede renterne på din 2019-forskudsopgørelse i forbindelse med låneomlægningen tidligere i år, kan låneomlægningen give anledning til at se nærmere på forskudsopgørelsen for 2020, siger han.

Årsagen er, at den lavere rente kun gælder en del af 2019, hvorimod den kommer til at gælde for hele 2020.

Selv om mange har omlagt lån i år, skal folk med en række specifikke lånetyper holde tungen lige i munden, fortæller økonomisk rådgiver Brian Stjernholm fra Uvildige.dk.

- Har du et F5-lån, der er blevet refinansieret i år, så skal du være særligt opmærksom.

- Den rente, du fik for fem år siden, er noget højere end den i dag. Det betyder, at du har en mindre renteudgift og dermed også et mindre fradrag, siger Brian Stjernholm.

Er du gået fra et flexlån til et fastforrentet lån, skal du også huske at ændre forskudsopgørelsen, hvis du vil have fradragene udbetalt løbende.

En generel huskeregel er, at store ændringer i livet - som jobskift, skifte fra del- til heltid, barsel eller boligkøb - skal give anledning til at kigge forskudsopgørelsen efter i sømmene.

- Det kan være, at du har været på barsel i år og måske har haft en lavere indkomst.

- Men kommer du så tilbage på arbejdsmarkedet og får en højere indkomst igen næste år, så skal du huske at regulere det, siger Per Ørtoft Jensen.

Det gælder også, hvis du allerede nu ved, at der ligger en lønstigning og venter næste år, ligesom pensionen er vigtig at have for øje.

- Der er nemlig mulighed for fradrag for indbetalinger til de fleste pensionsopsparinger, siger Per Ørtoft Jensen.

Generelt er forskudsopgørelsen et godt afsæt til at gå sin økonomi efter i sømmene, siger han.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Omlagt lån i år? Glem ikke skattefar
    Rekordmange har i år konverteret deres lån på grund af de lave renter. Omkring 85.000 boligejere har omlagt deres lån til et nyt med en lavere fast rente i perioden til og med august 2019 ifølge tal fra Nationalbanken. (Arkivfoto) Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt