Annonce
Bolig og livsstil

Investering: Disse tendenser kan blive store i 2019

I det kommende år vil der ikke bare være interesse for et pengemæssigt afkast, men også på bæredygtighed og virksomhedens øvrige profil, lyder vurderingen. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Kvinder, bæredygtighed og unoterede aktier bliver nogle af nøgleordene inden for investering i det kommende år, vurderer eksperter.

Det forgangne år har været præget af både nybrud og skandaler i finansverdenen.

Og samtidig er det med netbanker og investeringsrobotter blevet lettere at komme i gang med at investere end nogensinde før.

Den unge og den garvede investor giver her deres bud på, hvilke trends der bliver store i 2019.

1) Bæredygtighed

En klar trend er, at der kommer stigende fokus på bæredygtighed - både i social og klimamæssig forstand, siger Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening.

- Man vil gerne have, at de virksomheder, man investerer i, også gør en forskel, når det kommer til klima og bæredygtighed, siger han.

Med det forgangne års finansskandaler er både erhvervslivet og forbrugerne nemlig blevet mere opmærksomme på, at forbrugerne selv har en stemme, forklarer Mikael Bak.

- Og folk gør ikke alene værdien af deres investering op i økonomisk gevinst - flere og flere ser også en værdi i, at virksomheden opfører sig ordentligt, siger han.

Samme vurdering lyder fra Anna-Sophie Hartvigsen, som er medstifter af Female Invest, der er startet af en gruppe CBS-studerende og siden blevet Danmarks største investeringsorganisation for kvinder.

- Vi ser, at de kvinder, som kommer til vores events, gerne vil investere med god samvittighed, siger hun og tilføjer:

- Det er især i forhold til miljøet, men der er også stor efterspørgsel på, at man ikke støtter firmaer, der eksempelvis har dårlige arbejdsforhold.

2) Flere kvinder

Kun cirka hver femte investor er kvinde, men også her kommer vi til at se nybrud fremover, vurderer Anna-Sophie Hartvigsen.

- Mit klare indtryk er, at der en kæmpe bølge og bevægelse i retning af at få flere kvinder ud på de finansielle markeder, siger hun.

Samme vurdering lyder fra Mikael Bak, der både ser kvinderne komme mere talstærkt ind på aktiemarkederne, men samtidig med andre krav.

Og det er ikke kun de veluddannede kvinder med en baggrund i økonomi, som interesserer sig for aktier og eksempelvis deltager i Female Invests arrangementer, påpeger Anna-Sophie Hartvigsen.

- Det er faktisk alle grupper af kvinder. Der er en overvægt af unge, men det er med meget varierende baggrunde, siger hun.

Samtidig bliver det også mindre tabubelagt at tale om formuepleje og investering blandt kvinder, oplever Anna-Sophie Hartvigsen.

3) Ændret syn på risiko

Vores syn på risiko lader også til at ændre sig, hvor tendensen fremover peger i to forskellige retninger, vurderer de.

I den ene grøft mener nogle, at de seneste års opsving vil betyde, at der kommer en korrektion i aktiemarkedet - altså en større forsigtighed og faldende kurser.

- Vi oplever stor efterspørgsel på investeringsforeninger og indexfonde, hvor man spreder sin risiko og portefølje, siger Anna-Sophie Hartvigsen og fortsætter:

- Det tror jeg, vi vil opleve, bliver mere populært.

I den modsatte grøft kan de kommende år også byde på en stigende interesse for unoterede aktier, vurderer Mikael Bak. Det vil sige investeringer i selskaber, som endnu ikke er børsnoterede, men som senere kan blive det.

Her kan gemme sig betydelige gevinster for investorerne.

Politikerne arbejder også på en fradragsret på de unoterede aktier, og det får især de garvede investorer til at kigge i den retning, forklarer han.

- Det er en tendens, der har været under opsejling i nogle år, siger Mikael Bak.

Han understreger dog, at almindelige private investorer skal passe på med at investere i de unoterede, unge selskaber, som er forbundet med høj risiko og ofte svære at komme ud af igen.

/ritzau fokus/

  • Penge
    I det kommende år vil der ikke bare være interesse for et pengemæssigt afkast, men også på bæredygtighed og virksomhedens øvrige profil, lyder vurderingen. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt