Annonce
Bolig og livsstil

Sæson for indelukkede sko: Få bugt med fodsveden

Store vinterstøvler kan gøre det til en hed fornøjelse for dine fødder, hvis du i forvejen døjer med et svedproblem. (Arkivfoto) Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Mange oplever svedgener ved fødderne, men der findes behandlingsmetoder, der kan afhjælpe problemet.

Efteråret har ramt Danmark, og sandalerne er skiftet ud med støvler og lukkede sko. Og det er dårlige nyheder for de danskere, der bøvler med fodsved.

Men der findes flere trick og behandlinger, som kan afhjælpe problemet.

- Ligesom der findes antiperspirant, der kan dæmpe sveden i armhulen, findes der også creme til hænder og fødder med aluminiumklorid, siger Lisa Secher, som er speciallæge i hudsygdomme på privatklinikken Svedfri.

- Den kan generelt dæmpe svedtendensen, tilføjer hun.

Cremen kan du få ordineret hos en hudlæge, hvis du er blevet henvist af egen læge.

Valg af sokker og sko kan også have betydning. Bomuldssokker, som de fleste bruger, er nemlig ikke nødvendigvis den bedste løsning.

- Nogle synes, at uldsokker og bambussokker giver en bedre ventilation til fødderne. Og når du kommer hjem, kan du med fordel skifte sokker eller smide dem helt, så huden får luft, siger Lisa Secher.

På den måde minimerer du også risikoen for ildelugtende sko.

Skal der mere til, er medicinsk behandling også en mulighed. Igen kræver det et besøg hos lægen, som kan undersøge, om du døjer med svedlidelsen hyperhidrosis.

Får du den diagnose, kan du få ordineret tabletter, der nedsætter din generelle svedtendens, fortæller Michael Heidenheim, der er overlæge på Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Som supplement til den medicinske behandling kan du også benytte dig af en såkaldt iontoforesebehandling, hvor fødderne placeres i en særlig aluminiumbakke, som fyldes med almindeligt vand.

- Ved svag strømpåvirkning kan man for en tid "stoppe" udførselsgangene ved svedkirtlerne, forklarer Michael Heidenheim.

Den behandling skal gerne praktiseres to til tre gange om ugen og kan også bruges mod problemer med håndsved.

Men er det heller ikke nok, er den mest effektive behandling at give injektioner i huden med botulinumtoksin - også kaldet nervegift.

- For at komme i betragtning til behandling med botulinumtoksin kræves det, at patienterne forinden er forsøgt at blive behandlet med iontoforese eller tabletter, fortæller Michael Heidenheim.

/ritzau fokus/

  • Store vinterstøvler kan gøre det til en hed fornøjelse for dine fødder, hvis du i forvejen døjer med et svedproblem. (Arkivfoto) Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt