Annonce
Lokal nyt

Demonstration mod tunnel-konsortium

Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen

Vagter på 12 timer med hårdt fysisk arbejde – 28 dage i træk uden hviledag.

Danmarkshistoriens største, offentlige anlægsbyggeri, Femern Bælt, blev onsdag morgen mødt af utilfredse, danske byggefolk, der protesterer mod det hollandske tunnel-konsortium, Femern Belt Contractors (FBC), der trods måneds-lange forhandlinger ikke har villet underskrive en overenskomst, og som har planer om at sætte byggefolk til at arbejde 28 dage i træk uden hviledage.

Vagter på 12 timer med hårdt fysisk arbejde – 28 dage i træk uden hviledag.
Sådan er arbejdsbetingelserne for 30-35 udenlandske maskinførere og bygningsarbejdere, der lige nu er i gang med anlægsarbejdet på danmarkshistoriens største og dyreste byggeprojekt, Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, skriver Fagbladet 3F.

Arbejdsforholdene er uden fortilfælde i Danmark. Ikke desto mindre er det Arbejdstilsynet, der ellers skal sikre de ansattes sikkerhed og trivsel, der har givet grønt lys til de opsigtsvækkende arbejdstider.

- Det er arbejdsforhold, som vi kun hører om i skrækhistorier fra udlandet, og det hører på ingen måde til på en dansk arbejdsplads. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan Arbejdstilsynet er nået frem til, at det her er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen.

Fagbladet 3F og A4 Arbejdsliv kunne tirsdag fortælle, at det hollandske konsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC), der har kontrakt på første etape af Femern-forbindelsen, er kommet på kollisionskurs med den danske fagbevægelse efter en strid om arbejdstid.

Månedlange forhandlinger om overenskomst endte i maj på gulvet, da hollænderne i FBC krævede arbejdstider, som ligger helt uden for de danske bestemmelser om arbejdstid.

Det ville 3F og de øvrige danske fagforbund ikke være med til, men i de sidste tre måneder har de udenlandske medarbejdere på Femern-projektet alligevel knoklet løs 12 timer om dagen 28 dage i streg.

Det skyldes, at Arbejdstilsynet, der hører under Beskæftigelsesministeriet, i et overraskende træk har valgt at give FBC tilladelse til arbejdstiderne.
24. august godkendte Arbejdstilsynet således en aftale mellem de to hollandske selskaber Van Oord og Boskalis, der tilsammen udgør FBC-konsortiet, og deres respektive “work councils” – en slags interne arbejdsråd.

De udenlandske medarbejdere på Femern-byggeriet, der er omfattet af den omstridte arbejdstidsaftale, arbejder fire uger i træk uden fridøgn i vagter på 12 timer. Derefter har de fri i fire uger. I løbet af en vagt har de cirka to timers pauser, så den effektive arbejdstid er omkring 10 timer.

Men dertil kommer, at de arbejder på særligt designede flydepramme flere hundrede meter ud for Lollands kyst, så de hver dag skal bruge ekstra tid på at blive fragtet frem og tilbage fra den gigantiske flydepram.

Ifølge Kent Jacob Nielsen, ph.d og forsker i arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, giver det en markant øget risiko for ulykker at arbejde så lang tid ad gangen.

- I Danmark arbejder man ikke 28 dage i træk, det har jeg simpelthen ikke hørt om før, og det er ikke noget, man tillader i velregulerede lande.

- Vi ved fra forskningen, at når man kommer over otte timers arbejde på en dag, så er risikoen for at komme ud for en ulykke dobbelt så stor. Der indtræder en udtrætningseffekt, hvor de ansatte begynder at lave fejl, og så går det galt – især når der arbejdes med farlige maskiner, siger forskeren.

Arbejdstilsynet har ikke ønsket at kommentere sagen over for Fagbladet 3F, men henviser til Beskæftigelsesministeriet.

Her lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S):
- Jeg kan som minister ikke gå ind i Arbejdstilsynets konkrete afgørelse. Når det er sagt, så kommer det lidt bag på mig, at det her tilsyneladende er muligt. Er der et hul, der risikerer at kunne være en genvej for social dumping, så skal det lukkes.

Hos Femern A/S, der er ejet af staten og har ansvaret for tunnelforbindelsen mellem Danmark og Tyskland, lyder det korte svar, at man er bekendt med situationen og håber, at parterne snart finder en løsning.

Også FBC, det hollandske konsortium, der afviser at tegne overenskomst med de danske fagforbund på grund af striden om arbejdstid, afviser at svare på konkrete spørgsmål.

- Vi er i konstruktiv dialog med fagforeningerne og afventer resultatet heraf, inden vi kommenterer sagen, lyder det fra en repræsentant.

Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
  • Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
  • Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
  • Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
  • Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
  • Omkring 70 demonstranter repræsenterende BAT mødte onsdag morgen op i Rødbyhavn. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Falster

Lokal grevinde er død

Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster